Danmarks Sportsfiskerforbund
Bredsten

Bogholder med blik for data og udvikling

Vil du arbejde med økonomi i en stærk interesseorganisation, der kæmper for et rigt lystfiskeri i en rig natur?

Danmarks Sportsfiskerforbund søger en selvstændig og struktureret bogholder til vores sekretariat i Vingsted.

Vi er en landsdækkende interesseorganisation for sports- og lystfiskere, der arbejder for sunde fiskebestande, bedre natur og gode fiskemuligheder i hele Danmark. For at kunne gøre en forskel skal vi repræsentere flest mulige lystfiskere – og derfor arbejder vi målrettet på at styrke vores medlemsgrundlag og skabe et solidt økonomisk fundament. Det er her, du kommer ind i billedet.

Dine opgaver

Som bogholder bliver du en central del af sekretariatet. Du refererer til direktøren og arbejder tæt sammen med vores medlemsadministration og marketingkonsulent.

Dine primære opgaver vil være:

  • Bogføring af finansbilag og bankafstemninger
  • Fakturering samt debitor- og kreditorstyring
  • Afstemninger i forbindelse med halvårsregnskab og klargøring til revisor
  • Momsafregning
  • Lønadministration – herunder lønkørsel og udbetaling af løn og vederlag til medarbejdere, bestyrelse, konsulenter og instruktører.
  • Regnskab for vores fonds- og projektmidler
  • Deltagelse i budgetlægning og budgetopfølgning sammen med direktøren
  • Bidrage til udviklingen af vores datadrevne vækststrategi i samarbejde med vores marketingkonsulent – herunder skabe indsigt i økonomiske nøgletal, medlemsdata og medlemsudvikling
  • Medlemsadministration, herunder kontingentopkrævning i samarbejde med medlemsadministrationen for flere af vores medlemsforeninger
  • Udvikling af samspillet mellem vores administrationssystem og bogholderi

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende økonomifunktion og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er udviklings- og løsningsorienteret
  • Har kendskab til økonomisystemer – gerne e-conomic
  • Har god IT-forståelse og lyst til at tage nye digitale værktøjer i brug

Dine personlige egenskaber

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er en dygtig koordinator med sans for detaljen
  • Har et højt serviceniveau og trives i kontakten med medlemmer og frivillige
  • Er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og vedholdende
  • Udviser empati og respekt – og kommunikerer klart og venligt
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er proaktiv og tager initiativ, når du ser noget, der kan forbedres

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse primo januar 2026.

Vores sekretariat ligger i Vingsted, tæt på Vingsted Hotel og Konferencecenter. Vi er en hybrid arbejdsplads, hvor medarbejdere bor spredt over landet. Derfor mødes alle fast én dag om ugen i Vingsted, mens resten af arbejdet typisk udføres hjemmefra og koordineres digitalt. Der er naturligvis også mulighed for at arbejde flere dage i sekretariatet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 16. november 2025

Samtaler: Uge 47 og 48

Spørgsmål: Kontakt direktør Lars Rasmussen på tlf. 24 84 07 58

Ansøgning sendes til: lr@sportsfiskerforbundet.dk