
Skoleleder til Hundslund skole
Hundslund Skole blev til i 1960, da skolerne i Hundslund, Sondrup og Oldrup blev samlet. Nu skal vi til at skrive et nyt kapitel i skolens historie. Vores nuværende skoleleder går på pension, og vi søger derfor en ny leder, der kan videreudvikle skolen som en tryg base for elevernes faglige og sociale udvikling.
Kun få skoler er som Hundslund Skole. Her kender lærere og elever hinanden på kryds og tværs. Relationerne er stærke, også mellem skole og hjem. Det giver de bedste forudsætninger for et tæt samarbejde, hvor alle er enige om målet: At skabe en skole, hvor alle trives og vokser.
Som skoleleder er dine hovedopgaver:
- Ledelse, drift og udvikling af Hundslund Skole med fokus på trivsel, læring og motivation.
- Implementering af strategien ”Bedre muligheder for alle” og styrkelse af sammenhæng mellem almen- og specialområdet.
- Videreføre indsatser for elevtrivsel og understøtte personalet med pædagogisk sparring.
- Sikre god økonomisk styring og synlig ledelse i hverdagen.
- Indgå i tæt samarbejde med skolebestyrelsen, lokalsamfundet og ledergruppen i Odder Kommune.
Din profil:
- Du har ledelseserfaring fra skoleverdenen.
- Du har lederuddannelse på diplomniveau eller ønske om at gennemføre dette.
- Du har økonomisk indsigt og erfaring med budgetstyring.
- Du kender almenområdet i folkeskolen og betydningen af skolen som et inkluderende fællesskab
- Du har forståelse for den lille skoles vilkår.
- Du er tydelig, åben og anerkendende lederstil med evne til at skabe tillid og håndtere forandringer.
- Du har gode kommunikationsevner og lyst til at engagere dig i fællesskabet og i lokalområdet.
Forventninger til en leder i Odder Kommune
Som leder i Odder Kommune forventes du at være en inspirerende og inkluderende drivkraft, der sætter retning for både medarbejdere og organisation. Du skal være i stand til at skabe udvikling og trivsel gennem involvering, dialog og tydelig kommunikation. Vi lægger vægt på ledere, der har modet til at træffe beslutninger, evnen til at navigere i forandringer og som arbejder strategisk med at omsætte kommunens værdier og mål til konkrete handlinger. Du skal kunne engagere og motivere både personale, elever og samarbejdspartnere, og være en synlig og tillidsvækkende repræsentant for skolen såvel som kommunen.
Odder Kommune som organisation
Odder Kommune er kendetegnet ved et stærkt lokalt fællesskab og en åben, samarbejdende kultur, hvor udvikling og kvalitet går hånd i hånd. Kommunen har fokus på at skabe de bedste rammer for borgerne gennem dialog og inddragelse, og vi arbejder målrettet med at understøtte både det enkelte individ og fællesskabet. Odder Kommune satser på innovation, engagement og ordentlighed i alt, hvad vi gør, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling for vores medarbejdere. Som organisation har vi et tæt samarbejde på tværs af områder, hvor vi værdsætter initiativ, samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder.
Du kan læse mere om stillingen, skolen og vores ambitioner i denne job- og personprofil.
Yderligere information og ansøgning
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Skole- og Dagtilbudschef Henrik Schou på 2979 2539.
Du kan aftale besøg på Hundslund skole ved at ringe til skoleleder Janni Thorstensen på 2177 7442.
Odder Kommunes
Odder Kommunes organisation er kendetegnet ved korte beslutningsveje med få ledelseslag mellem direktørerne og de decentrale institutioner.
Den flade struktur og de korte beslutningsveje gør organisationen smidig og sikrer, at der ikke er langt fra tanke til handling.