
Industrimaler - Konstruktioner
Vi er ved at opruste vores coating-forretning og søger derfor efter dygtige industrimalere. Det er et spændende og varieret job med forskelligartede opgaver i både Danmark og udlandet.
Vi forventer, at du er uddannet overfladebehandler/industrilakerer og/eller har erfaring med industriel coating. Du har kørekort (B).
Opgaverne vil være forbehandling (sandblæsning), maling (sprøjte, rulle/pensel) af stålkonstruktioner som eksempelvis tanke, beholdere, rørsystemer etc. med dertil hørende kvalitetssikring.
Mange opgaver udføres i Sverige og Norge, hvorfor stillingen omfatter stor rejseaktivitet.
Der vil være perioder, hvor der ikke er coating-opgaver. Her forventes det, at du kan bidrage med at løse andre opgaver som eksempelvis sandblæsning, transportopgaver og sandsugning.
OMØ A/S kan tilbyde dig god løn i forhold til dine kvalifikationer, overenskomstforhold med attraktiv pensionsordning, personaleforening, afspadseringsordning og meget andet.
Bopæl på Sjælland vil være hensigtsmæssigt, da vi holder til i Rødovre ved København.
Krav: Industrimaler/Overfladebehandler, Kørekort B. Du taler, læser og forstår dansk og/eller engelsk
Et plus hvis du har: Gaffeltruckkort, Trailerkørekort (BE), Epoxybevis, Styrenbevis
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Få yderligere information om OMØ A/S på www.omoe.dk
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Johan de Place på tel. +45 4032 9013 eller René Andersen på tel. +45 4032 9003
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.