
Daglig leder
Vil du bruge din juridiske faglighed til at skabe reel værdi for mennesker, som ellers ikke har adgang til kvalificeret retshjælp? Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret hold af frivillige jurastuderende? Så er du måske vores nye daglige leder.
Om os
Den Mobile Retshjælp er en frivillig forening, der yder gratis juridisk rådgivning til privatpersoner, der på grund af økonomiske eller sociale forhold har svært ved at få hjælp andre steder. Vores rådgivning spænder vidt - fra familie- og arveret til forbrugerret, strafferet, lejeret og meget mere.
Vi drives af en frivillig bestyrelse og et stærkt fællesskab af ca. 15 jurastuderende, der brænder for at bruge deres faglighed til gavn for andre. Som daglig leder bliver du bindeleddet mellem rådgiverne, bestyrelsen og de borgere, vi hjælper. Vi vægter høj faglighed, men også et miljø hvor man trives, lærer af hinanden og har det sjovt sammen.
Dine opgaver
Som daglig leder får du ansvar for både drift, ledelse og faglighed i retshjælpen. Konkret skal du:
- Sikre den daglige drift og udvikling af retshjælpen
- Lede, motivere og rekruttere frivillige rådgivere
- Bidrage med juridisk rådgivning og forhandling på tværs af mange retsområder
- Skabe struktur og overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Samarbejde tæt med bestyrelsen om organisationens strategiske udvikling
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet cand.jur.
- Kan levere juridisk rådgivning i øjenhøjde - med både faglig tyngde og menneskelig forståelse
- Har lyst til og mod på at lede, motivere og støtte studenter-rådgivere
- Har gode organisatoriske evner og kan skabe struktur og fremdrift
- Kommunikerer klart og forståeligt - også til mennesker uden juridisk baggrund
- Har erfaring med rådgivning, forhandling eller anden praktisk juridisk anvendelse (en fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at kombinere juridisk arbejder med ledelse og organisationsudvikling. Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker i udsatte situationer
- Ansvar for både faglighed, frivilligledelse og drift
- Et uformelt, ungt og inkluderende miljø med faglige og sociale arrangementer
- Mulighed for at sætte dit præg på en organisation med både socialt og samfundsmæssigt aftryk
Om stillingen
Stillingen er på 30 timer om ugen med fysisk fremmøde på kontoret i Aarhus som udgangspunkt. Der er fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og må forventes aftenarbejde 8-10 gange årligt i forbindelse med arrangementer og møder.
Vi ser gerne, at du kan tiltræde i december, hvis muligt. Da vi ønsker en hurtig og smidig ansøgningsproces, afholder vi samtaler løbende.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis til helle@mobilretshjaelp.dk senest søndag d. 12. november 2025. Har du spørgsmål til stillingen, foreningen eller andet, er også velkommen til at kontakte vores nuværende daglig leder, Helle, på +45 40 43 63 53.