
Administrativ medarbejder med sans for struktur og fremdrift
Kan du holde styr på mange detaljer på én gang – og samtidig bevare overblikket? Trives du med at få tingene til at spille i praksis og sikre, at alt kører, som det skal?
Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Kørselstjenesten hos Nordsjællands Brandvæsen.
Vi leder efter en engageret og systematisk kollega, der har flair for tal, administration og drift – og som motiveres af at understøtte en hverdag, hvor struktur, samarbejde og kvalitet går hånd i hånd. Hos os får du et job med ansvar, variation og mulighed for at gøre en mærkbar forskel for organisationens daglige drift og service.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder i Kørselstjenesten bliver du en central del af enheden og får tæt samarbejde med den daglige leder af Kørselstjenesten samt kolleger fra andre dele af Nordsjællands Brandvæsen. Du får et bredt ansvarsområde, hvor du både håndterer faste driftsopgaver og bidrager til udvikling af arbejdsgange og processer.
Du vil desuden blive en del af vores administrative netværk på tværs af Nordsjællands Brandvæsen, som arbejder for at sikre ensartethed og kvalitet i organisationens tværgående administrative opgaver – fx inden for ansættelser, lønindplacering og kontering. Her vil du møde dit specialiserede faglige fællesskab og sparre om opgaver og løsninger.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Håndtering af fakturaer for enhederne
- Lønindberetning og udarbejdelse af ansættelsesbreve
- Indberetning af fravær og ferie for medarbejdere
- Håndtering af udlæg og brændstofkort
- Administration i forbindelse med hjemmeplejebiler og forsikringssager
- Forberedelse af mødemateriale, fx budget- og aktivitetsopfølgning
- Journalisering og posthåndtering
- Indkøb af kontorartikler, kaffe mv.
- Mødebooking, forplejning og praktisk støtte ved arrangementer
- Andre ad hoc-opgaver efter behov
Vi forventer, at du har:
- Erfaring med lønadministration, bogholderi og personaleadministration
- Gode it-færdigheder
- Sans for struktur, systematik og kvalitet i dit arbejde
- Interesse for at understøtte drift og udvikling i et alsidigt miljø
- En relevant administrativ uddannelse – og lyst til løbende at vedligeholde din faglighed
Personlige kompetencer
- Du er selvstændig, initiativrig og tager ansvar for at få opgaverne i mål
- Du arbejder effektivt og har blik for både detaljen og helheden
- Du trives i et samarbejdende miljø og kommunikerer klart og imødekommende
- Du spotter forbedringsmuligheder og bidrager aktivt til at udvikle og optimere arbejdsgange
Vi tilbyder
- En alsidig og selvstændig stilling i en organisation, hvor din indsats gør en forskel
- En uformel hverdag med engagerede og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, trivsel og fleksibilitet
- Sundhedsordning og gode personaleforhold
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer) med ansættelse efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er på Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm.
Bemærk, at der vil blive indhentet straffeattest.
Ansøgning
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller handicap til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 17. november 2025
Tiltrædelse: Forventes 1. januar 2026
Samtaler: Afholdes 25. november 2025
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kørselstjenesten, Morten Juhl Koch på telefon 21 84 26 11 eller administrationschef Camilla Grubbe på 51 33 31 33.
Om Nordsjællands Brandvæsen
Om Nordsjællands Brandvæsen Nordsjællands Brandvæsen er et fælleskommunalt redningsberedskab efter § 60 i styrelsesloven for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.
Beredskabets udrykningsområde dækker et geografisk areal på 287 km² og 150.000 borgere. Den primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Nordsjællands Brandvæsen løser derudover en række andre opgaver i form af bl.a. hjælpemiddeldepoter, vagtcentral, servicevagt, kørselsafdeling samt uddannelses- og kursusvirksomhed.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.