Frameo
Aarhus C

Customer Support Agent

Drømmer du om at blive en del af en hurtigtvoksende teknologivirksomhed, der laver et meget skalerbart produkt med global rækkevidde og millioner af brugere? Vil du arbejde med et dynamisk team i en virksomhed, hvor fleksibilitet og teamwork er nøglen til succes?

Med Frameo softwareløsningen, til Wi-Fi-forbundne digitale fotorammer, har vi opnået mere end 15 millioner app-downloads på tværs af platforme. Produkterne bliver solgt i mere end 100 lande verden over, med USA som vores største marked – og vi er ikke færdige endnu! Derfor søger vi endnu en holdspiller til slutbruger support afdelingen, der kan hjælpe os med at opretholde vores høje standarder for brugertilfredshed, samt holde trit med henvendelser og spørgsmål fra slutbrugere.

Som Customer Support Agent hos Frameo bliver du en nøglespiller i at bidrage til succesen af Frameo, og sikre, at vi har den bedste 1st line support på markedet. Du bliver en del af et lille, men højt kvalificeret team, der er ansvarlig for størstedelen af kommunikationen med vores slutbrugere. Vi gør dette i tæt samarbejde med design, marketing, udvikling og salg.

Du kan tage et smugkig på Frameo og hele holdet her: frameo.com/company

Hvad kommer du til at lave?

Dine opgaver vil primært omfatte at hjælpe vores slutbrugere med 1st line support via CRM-systemet Zendesk. Kommunikationen foregår på engelsk.

  • Du vil oparbejde en stærk teknisk forståelse af vores produkt og får en grundig introduktion til alle afdelinger, hvilket vil udstyre dig med viden om vores systemer og give indsigt i, hvad der sker bag kulisserne på vores platform.
  • Du vil hjælpe med at indsamle vigtige oplysninger om vores slutbrugere og deres adfærd.
  • Du vil hjælpe med at kategorisere og teste problemer fra vores brugere i et Android- eller iOS-miljø for at finde den bedste løsning.

Hvad bringer du til teamet?

  • Du har flair for teknologi og kommunikation og/eller tidligere erfaring fra en lignende stilling.
  • Du er serviceminded, struktureret og brænder for at give brugerne den bedste oplevelse.
  • Du er hurtig til at forstå brugernes problemer og i stand til at omsætte dem til effektive og letforståelige løsninger.
  • Du har gode kommunikationsevner og er velformuleret på skriftligt engelsk.
  • Derudover er det et plus, hvis du har indblik i Android, iOS, Wi-Fi-opsætning og har tidligere erfaring med CRM-systemer som Zendesk.
  • Du har et ønske om at være en del af Frameo-familien og dyrke teamwork på tværs af holdet.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive en del af en spændende, ung scale-up virksomhed i vækst, hvor der er tæt samarbejde og kontakt på kryds og tværs af afdelinger i et uformelt kontormiljø. Der vil være høj grad af selvstændighed og frihed i stillingen med mulighed for at præge din egen dagligdag og udvikle dig både personligt og fagligt. Arbejdet foregår primært via CRM systemet Zendesk. Der ydes ingen telefonisk eller fysisk support.

Derudover tilbyder vi:

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Betalt telefoni, internet, mobiltelefon og arbejdscomputer
  • Mulighed for at arbejde hjemme
  • Attraktiv stay-on bonusordning

Desuden får du en masse gode kollegaer, som elsker at lave ting sammen - både på arbejdspladsen i form af bordfodbold og uden for arbejdstid i form af fredagsøl, brætspil, escape room, padel og meget andet. Trivsel og godt kollegaskab har høj prioritet hos os.

Det praktiske

Stillingen er på fuld tid (37 timer om ugen).

Arbejdstiden er inden for almindelig kontortid (mandag-fredag 08:00-16:00)

Vores kontor er beliggende i Aarhus C (Daugbjergvej). Vi taler dansk på kontoret.

Hvis du kan se dig selv i stillingen og du passer til profilen, bedes du sende din motiverede ansøgning og CV via linket nederst.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores Customer Support Manager, Jeppe Sejer Brodin på +45 4072 4583.


Om Frameo:

Frameo er en tech-scale-up fra 2015, der består af et ungt team med masser af passion, sjov og kompetence. Som en softwarevirksomhed i konstant vækst er vi altid på udkig efter passionerede IT-professionelle, der ønsker at være en del af vores rejse.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.