Sofieskolen
Værløse

Afdelingsledere til Sofieskolens børne- og ungehjem

Vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for et specialpædagogisk behandlingstilbud af høj faglig kvalitet?

Sofieskolen søger to engagerede og tydelige afdelingsledere til vores børne- og ungehjem, Sofiebo, som er beliggende på Damsagervej 9, 3500 Værløse.

Om os

Sofieskolens børne- og ungehjem er et specialpædagogisk behandlingstilbud for 18 børn og unge (6 – 18 år) med autismespektrumforstyrrelse (ASF).
Vi arbejder systematisk og helhedsorienteret med høj faglighed, faste procedurer og et tæt tværfagligt samarbejde – bl.a. med psykolog, socialrådgiver og lærere.
Vores pædagogik tager udgangspunkt i det enkelte barns og unges behov og bygger på principperne fra TEACCH og Studio III, kombineret med en tydelig og forudsigelig struktur i hverdagen.

Stillingen

Som afdelingsleder bliver du ansvarlig for den daglige drift og udvikling af Sofiebo. Du refererer direkte til forstander og viceforstander og bliver en del af Sofieskolens samlede ledelsesteam.

Du får en central rolle i at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, udvikle medarbejderne og skabe rammer for et trygt og udviklende miljø for børnene og de unge.

Dine opgaver spænder bredt og omfatter både drift og udvikling, herunder:

  • Overordnet pædagogisk ledelse og tilsyn
  • Planlægning, udvikling og gennemførelse af pædagogiske tiltag og projekter
  • Personaleledelse, herunder samtaler, sparring, kompetenceudvikling, trivsel og arbejdsmiljø
  • Forældresamarbejde, herunder møder, nyhedsbreve og løbende dialog
  • Rekruttering og ansættelse af medarbejdere
  • Økonomi- og budgetansvar, herunder tilsyn med beboernes lommepenge og afdelingens kasser
  • Arbejdsmiljø, mødestruktur og medarbejderinddragelse
  • Udviklingsplanlægning for både medarbejdere og afdeling
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som afdelingsleder planlægger du selv din arbejdstid under hensyntagen til afdelingens drift og opgaver. Da der er tale om en døgnafdeling, indgår du i ledelsesopgaver alle ugens dage – også i weekender. Til gengæld får du fleksibilitet og mulighed for frihed på andre tidspunkter i løbet af ugen.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog – gerne med relevant efter- eller videreuddannelse
  • Har erfaring med specialområdet og/eller ledelse
  • Har en tydelig og anerkendende ledelsesstil
  • Kan skabe struktur, overblik og trygge rammer for både børn og medarbejdere
  • Er fagligt stærk og trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Møder mennesker med et godt og stabilt humør og bidrager til en positiv kultur i afdelingen.

Vi tilbyder:

  • En spændende lederstilling med stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Engagerede kolleger og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Et fagligt miljø med fokus på specialpædagogik, udvikling og høj kvalitet
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til idéer
  • Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid
  • Sundhedsforsikring.

Ansættelsesvilkår

Sofieskolen er en selvejende institution med driftsaftale med Gladsaxe Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund (SL).

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 6. november 2025 kl. 12.00.

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakt afdelingsleder Mariana Rjeily på marrje@gladsaxe.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.