Behandlingsstederne Langebjerggaard
Vemmelev

Langebjerggaard Behandlings- og specialundervisningstilbud søger skolepædagoger

Vi er en skole i udvikling og derfor er vi så heldige, at vi søger nye kollegaer. Vi søger pædagoger med specialpædagogiske evner og med lyst til at indgå i behandlingsarbejdet såvel som undervisningsansvaret omkring eleverne.

Langebjerggaard Behandlings- og specialundervisningstilbud en del af Behandlingsstederne Langebjerggaard, beliggende på Vestsjælland, Boeslunde, Dalmose, Tjæreby, Ormeslev og Forlev, skolen består af behandlings- og specialundervisningsskole, en erhvervsskole og STU. Alle tre enheder arbejder tæt sammen og består af et varieret lærerteam.

Målgruppen er børn og unge med tilknytningsforstyrrelse, psykiske diagnoser, angst og andre problemstillinger.

Vi arbejder anerkendende og har en positiv tilgang til vores elever og deres udviklingspotentiale. Vi er en skole, som er i en spændende udvikling, derfor søger vi løbende nye medarbejdere i takt med at vores elevgruppe udvides. Vi er en dynamisk arbejdsplads, der værner om vores faglighed og indbyrdes fleksibilitet. Vores dagligdag sætter krav til vores omstillingsparathed, men er også med til at gøre hver dag ny, spændende og lærerig for alle.

Hvad kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads i udvikling
  • Et godt og humoristisk arbejdsmiljø
  • Et tæt samarbejde med dygtige kollegaer
  • Et udfordrende arbejde hvor du selv er med til at præge udviklingen
  • Et team som er stolte af vores skole og glæder sig til at udvide teamet
  • Videreudvikling af faglige kompetencer via kurser, intern uddannelse og supervision

Hvad forventer vi:

  • At du er positiv og anerkendende i din tilgang til eleverne
  • At du har erfaring med specialområdet og skolevæsnet
  • At du kan dokumentere dine faglige planer og pædagogiske refleksioner
  • At du er omstillingsparat
  • At du er aktiv og humoristisk
  • At du brænder for feltet
  • At du har ideer og lyst til at skabe udvikling
  • At du har kørekort, da kørsel indgår i jobbet
  • At du har kendskab til IT
  • At du kan arbejde struktureret omkring eleverne og tage ansvar for elevernes udvikling og hjælpe dem med at blive klar til fremtiden

Vi søger særligt skolepædagoger og personale som brænder for at videregive læring, gerne skolefagligt.

Har du andre spændende kompetencer, fagligt, fysisk, kreativt eller i andre retninger, hører vi også meget gerne fra dig.

Medarbejdergruppen er varieret og vi kan godt lide, at vi er forskellige som mennesker, når vi blot har samme anerkendende og positive tilgang til jobbet og eleverne. Vi opfordrer derfor alle med rette kompetencer til at sende os en ansøgning.

Samtaler afholdes løbende.

For yderligere information kontakt

Afdelingsleder, Neel Edvardsen

neel@langebjerggaard.dk

7199 0314

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.