
Servicetekniker, Marine El
Bliv nøglespiller i et stærkt, voksende team – med handlekraft og frihed
mi electric leverer el-tekniske løsninger og service i krævende miljøer. Vi har kort vej fra beslutning til handling, sund økonomi og kunder der forventer kvalitet.
Nu søger vi erfarne profiler til at tage ansvar i felten, som – med ro, overblik og lyst til at gøre en praktisk forskel – vil være med i virksomhedens positive udvikling.
Dine opgaver:
Hos mi electric A/S vil du opleve en afvekslende hverdag, hvor din lyst og evner i høj grad sætter retningen for din personlige udvikling, med opgaver som bl.a. kan indeholde;
- Planlægge, prioritere og styre opgaver på egne og andres vegne – on-site og på værksted.
- Fejlfinding, service og idriftsættelse i maritime/industrielle anlæg (fx tavler, instrumentering, frekvensomformere, PLC-nære systemer).
- Kundedialog, sikkerhed og ordentlig dokumentation – du er mi electrics ansigt hos kunden.
- Bidrage til smartere standarder, materialevalg og løbende forbedringer.
Vi leder efter dig, som:
- Har solid erfaring (elektriker/automatiktekniker/maskinmester el.lign.) og trives “i felten”.
- Er selvstændig, beslutningsdygtig og handlekraftig – også når det spidser til.
- Kommunikerer klart med kunder, kolleger og ledelse og holder fokus på løsning og forretning.
- Er fleksibel og parat – med sikkerhed og kvalitet som førsteprioritet.
Erfaring / Kompetencer:
Det vil være en fordel (ikke et krav), hvis du allerede har kendskab til et eller flere områder som f.eks.;
- Skibe, jack-ups / DP systemer / Proces-anlæg / Styremaskiner / Generatorer / UPS systemer / Fremdrifts-udstyr / PMS / AMCS / Energi-optimering
Vi tilbyder:
- Stor indflydelse og korte beslutningsveje.
- Et hjælpsomt team med høj faglighed – vi bakker hinanden op.
- Udvikling i form af kurser/certifikater og ansvar fra dag 1.
- Attraktive vilkår og sund økonomi i virksomheden.
Hvorfor mi electric?
I mi electric løser vi el-tekniske opgaver i maritime miljøer – fra fejlfinding og service til idriftsættelse og modernisering af centrale systemer. Vores kunder vælger os, når opgaven er kompleks, tidkritisk og kræver tillid. Det forpligter – og det motiverer os.
Hverdagen hos os er afvekslende: Du møder nye udfordringer, skifter mellem værksted og on-site, og ser sammenhænge på tværs af systemer. Du står aldrig alene: Vi har et stærkt backoffice og et team, der sparrer, deler viden og har hinandens ryg. Her er det holdsport – ikke heltedyrkelse.
Kulturen er jordnær og tillidsfuld. Vi giver frihed under ansvar og forventer beslutningskraft, ordentlighed og sikkerhed i top. Vi investerer i din udvikling – fra certifikater til nye metoder – fordi læring er en del af jobbet, ikke noget der ligger ved siden af. Kvalitet for os er, at løsningen virker første gang, er dokumenteret, og at kunden oplever ro i maven.
Hvis du trives med ansvar i felten, vil udfordres fagligt og samtidig være en del af et fællesskab med stærke relationer og klare værdier, så vil du føle dig hjemme i mi electric.
Fakta:
Etableret: 2023. Medarbejdere: ca. 12. Fokus: Maritime & Industriel el-systemer (service, idriftsættelse, projekter). Lokation: Esbjerg. Økonomi: Sund og i vækst
Praktisk:
- Arbejdssted: Esbjerg/verden.
- Rejseaktivitet: Med stor selvindflydelse
- Start: Snarest muligt.
Kontakt Christian Keller Fuglsang på ckf@mielectric.dk med ansøgning/CV eller på 53 53 59 12 for en uforpligtende snak.