Kaels P/S
Slangerup

Projektassistent

Vil du være med til at skabe struktur, fremdrift og overblik i spændende tekniske projekter for erhverv og offentlige kunder?

Hos Kaels P/S søger vi en projektassistent med sans for planlægning, koordinering og samarbejde. Stillingen er på 30–37 timer pr. uge, og du bliver en vigtig del af vores kontor i Slangerup, hvor faglighed og god stemning går hånd i hånd.

Om Kaels P/S

Kaels P/S er en veletableret elinstallatørvirksomhed med base i Slangerup, og vi beskæftiger aktuelt 45 medarbejdere. Vi arbejder udelukkende for erhverv, offentlige institutioner og professionelle aktører. Vores projekter spænder fra teknisk krævende entrepriseopgaver til installationer i fredede bygninger og moderne erhvervsejendomme.

På kontoret i Slangerup er vi fem kolleger - fire mænd og én kvinde, som samarbejder tæt med virksomhedens formænd, elektrikere og lærlinge. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden, og lægger vægt på trivsel og en hverdag med både faglige og menneskelige kvaliteter.

Om stillingen

Som projektassistent bliver du en nøgleperson i vores projektorganisation og en vigtig støtte for de daglige drifts- og projektopgaver. Du vil have base på kontoret i Slangerup, men vil også deltage i møder på større byggepladser, når projekterne kræver det.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Assistere med planlægning, opfølgning og koordinering af projekter
  • Udarbejde og vedligeholde projekt- og tilbudsdokumenter
  • Registrere timer, materialer og økonomiske data til fakturering og opfølgning
  • Deltage i møder med kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Håndtere dokumentation og kvalitetssikring
  • Bidrage til struktur og procesoptimering i afdelingen

Hvis du har interesse for kommunikation og branding, kan rollen også indeholde opgaver med at udvikle og vedligeholde virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier (SoMe). Her vil du, i tæt samarbejde med ledelsen, få mulighed for at arbejde kreativt med formidling af vores projekter, faglighed og virksomhedskultur.

Om dig

Vi søger en kollega, der har lyst til at være en del af et engageret team, og som kan skabe overblik i en travl og teknisk hverdag. Du kan have erfaring fra byggebranchen, kontor, administration eller projektkoordinering - vigtigst er din struktur, samarbejdsevne og ansvarlighed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en administrativ, teknisk eller koordinerende rolle
  • Er god til at bevare overblikket og følge op på detaljer
  • Trives med at støtte andre og få tingene til at glide
  • Er vant til at arbejde i Microsoft 365 (Excel, Word, Outlook) og gerne kendskab til brancherelevante systemer som EG Construction, Smartday, Sigma eller Dalux
  • Kommunikerer professionelt, både internt og med eksterne samarbejdspartnere

Hos Kaels P/S lægger vi vægt på mangfoldighed og et godt samarbejdsmiljø, og vi ser derfor gerne ansøgninger fra forskellige baggrunde og profiler.

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med fagligt dygtige kolleger
  • Fast base i Slangerup med mulighed for møder på byggepladser i Storkøbenhavn og Nordsjælland
  • Fleksibel arbejdstid på 30–37 timer pr. uge
  • En arbejdsplads med humor, sammenhold og ordnede forhold
  • Faglig sparring og udviklingsmuligheder i takt med dine interesser
  • Mulighed for at præge virksomhedens kommunikation og visuelle profil, hvis det matcher dine kompetencer

Lyder det som dig?

Send din ansøgning og CV til ml@kaels.dk
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mik Lüneborg på tlf. 3070 8799.

Arbejdssted: Kaels P/S, Kongensgade 43A, 3550 Slangerup
Ansættelsesgrad: 30–37 timer pr. uge
Virksomhedstype: Elinstallatør med speciale i erhvervs- og entrepriseprojekter