Balle Børnehave
Bredsten

Pædagogmedhjælper

Vi søger en pædagogmedhjælper pr. 1. januar. Jobbet er på 25 timer pr. uge.

Din profil:

Vi søger en medhjælper der:

  • Er glad, åben og et socialt menneske.
  • Giver nærvær til det enkelte barn og til hele børnegruppen.
  • Gerne vil lære mere og har interesse for de 3-6-åriges udvikling.
  • Er glad for udeliv og motorisk udfoldelse.
  • Har humor i en travl hverdag.
  • Kan være aktiv omkring børnene, iderig og spontan, men også har blik for det praktiske arbejde.

Vi forventer, at du er en engageret medarbejder som prioriterer dit arbejde højt. Vi tilbyder til gengæld glade, motiverede og engagerede kollegaer, der gerne vil lære fra sig.

Om Balle Børnehave

Balle Børnehave er en privat børnehave med en normering på 28 børn. Vi er beliggende i Balle, som er et mindre lokalsamfund 10 km. fra Vejle. Vi er optaget af børns bevægelse og motorisk udfoldelse i leg og læringsmiljøer, hvormed børns relationer og sociale kompetencer er vores afsæt for de pædagogiske refleksioner.

Vi er en dynamisk og mangfoldig personalegruppe, som har en solid faglig pædagogisk platform. Vi har et højt ambitionsniveau med en stærk relationel forståelse, hvor anerkendelse, imødekommenhed og nærvær er centralt for vores børneperspektiv og forældresamarbejde.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte daginstitutionsleder Maja Greve på mobil nr. 61 55 30 64 eller på mail mg@balle-mail.dk.

Vi holder løbende samtaler. Stillingsopslaget lukkes, når den rette person er fundet.