
Konservator til Arbejdermuseet
Vil du være med til at bevare Arbejdermuseets samlinger, bringe dem tættere på en mangfoldig brugergruppe og understøtte indsamling af nyt materiale? Trives du både med det systematiske samlingstilsyn og travle udstillingsprocesser? Så er du måske vores nye konservator.
Arbejdermuseet er Danmarks museum, bibliotek og arkiv for demokrati, fællesskab og arbejdsliv. Vi skaber engagerende møder med historien på grundlag af enestående og karakteristiske samlinger, der dækker over kulturhistoriske genstande, kunst, arkivalier, småtryk, fotos, og i stigende grad digitalt skabt materiale. Samlingerne udvikles løbende gennem indsamling og udskillelse.
Samlingerne opbevares på Arbejdermuseets egen magasinfacilitet samt i et privatdrevet fællesmagasin, og på begge lokaliteter er bevaringsforholdene gode og tidssvarende. Derudover anvendes de løbende i Arbejdermuseets formidlingsarbejde, der blandt andet er kendt for sin interiørbaserede og genstandsnære karakter, hvor brugerne kommer tæt på fortiden og har alle sanser i spil.
Om stillingen
Vi søger nu en konservator, der skal være central i at prioritere, tilrettelægge og gennemføre den forbyggende bevaringsindsats, forestå kontakten med eksterne samarbejdspartnere på bevaringsområdet, og ikke mindst indgå i det løbende arbejde med at forberede, opbygge og vedligeholde udstillinger. Du vil få til opgave at monitorere forhold omkring sikring, klima og skadedyr samt tilrettelægge og gennemføre rengøring af udstillet samlingsmateriale. Endelig skal du vejlede dine kolleger så alle bliver i stand til at bidrage til bevaringen af samlinger, som vi ønsker skal anvendes mest muligt.
Du bliver en del af samlingsafdelingen sammen med 12 dygtige og engagerede fast- og projektansatte kolleger med forskellige faglige baggrunde. Sammen arbejder vi for at bevare, formidle og udvikle Arbejdermuseets samling. Vi samarbejder tæt på tværs af hele organisationen, og i hverdagen lægger vi vægt på faglighed, samarbejde, fremdrift og et godt arbejdsmiljø.
Dine opgaver
Som konservator på Arbejdermuseet får du en nøglerolle i arbejdet med bevaring, udvikling og formidling af samlingerne. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Bidrage til planlægning og opbygning/nedtagning af udstillinger, inkl. håndtering, pakning og montering af genstande.
- Tilrettelægge og udføre vedligehold af udstillinger, herunder også rengøring af samlingsmateriale.
- Varetage bevaringsmæssige opgaver i forbindelse med ind- og udlån.
- Have det daglige opsyn med magasinfaciliteter, herunder, monitorering af klima, sikring og skadedyrskontrol samt opbygge procedure herfor.
- Vejlede og uddanne kollegaer i samlingshåndtering.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har en uddannelse som konservator (cand.scient.cons. eller b.sc.).
- Har omfattende erfaring med præventiv bevaring og udstillingsopbygning på et kulturhistorisk museum.
- Har erfaring med bevaring af papirbårne samlinger, især arkivalier og grafik.
- Er fortrolig med aktuelle tilgange til klima-, sikrings- og skadedyrsmonitorering.
- Arbejder grundigt, struktureret og har blik for detaljer – også når der er stramme deadlines.
- Er en holdspiller og god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag i en unik kulturinstitution med højt til loftet, store ambitioner og et godt arbejdsmiljø.
- Faglige udfordringer samt mulighed for at dykke ned i en usædvanlig bred samling.
- En engageret arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel tone.
- Fleksibilitet og mulighed for at præge din egen arbejdsdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. februar 2026.
Arbejdsstedet er Hørsvinget 5, 2630 Taastrup.
Du bliver ansat i henhold til overenskomst med relevant fagforening og med reference til Arbejdermuseets samlingschef.
Arbejdermuseet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@Arbejdermuseet.dk senest 12. november 2025 kl. 12.00. Skriv ”Konservator til Arbejdermuseet” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte samlingschef Sarah Lund Pedersen på 2280 3012 eller slp@Arbejdermuseet.dk.
Første samtale afholdes tirsdag d. 18. november
Anden samtale afholdes tirsdag d. 25. november.
Om Arbejdermuseet
Arbejdermuseet er Danmarks museum for demokrati, fællesskab og arbejdsliv. Vi tager vare på unikke samlinger og udvikler viden, som dokumenterer forandringer i lønmodtageres hverdag og arbejderbevægelsens historie. I enestående og stemningsfulde rammer formidler vi fortidens fortællinger om hverdagsliv, velfærd og viljen til et lige og retfærdigt samfund for et bredt publikum. Og vi lægger vægt på at gøre mødet med historien til en social og engagerende oplevelse, der sætter alle sanser i spil.
Museet har de seneste år oplevet en rivende udvikling med stigende besøgstal, international anerkendelse og forberedelse af museumsbygningen til UNESCO Verdensarv-nominering. Vi har netop lanceret en ambitiøs 2030-strategi, hvor vi bl.a. vil engagere os i spørgsmål om ulighed og demokratisk dannelse. Styrke vores position som troværdig vidensinstitution i en digital virkelighed. Og knytte stærkere relationer til flere – og flere forskellige – brugergrupper, alt sammen med afsæt i vores samlinger og den særlige kulturarv der knytter sig til by.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.