
Personalekonsulent til Økonomi og Løn
Personalekonsulent søges til Frederikshavn Kommune - Trives du med at have mange praktiske og administrative opgaver – og samtidig være med til at udvikle arbejdsgange og sikre kvaliteten i løsningerne?
Om jobbet
Du bliver en del af Økonomi og Løn, hvor vi løser løn- og personaleadministrative opgaver for de kommunale arbejdspladser i Frederikshavn. Vi søger en kollega, der vil få en central rolle i de daglige driftsopgaver og samtidig være med til at understøtte udviklingen af arbejdsgange og implementering af nye tiltag i afdelingen. Du vil desuden være med til at sikre, at vores arbejdsgange er effektive og i høj kvalitet.
Eksempler på opgaver i din hverdag:
- Løn- og personaleadministration (ansættelser, fratrædelser, stillingsændringer, indberetning og kontrol mm.)
- Vejledning og sparring til ledere om lønindplacering og ansættelsesvilkår
- Udarbejdelse af ansættelsesbreve
- Korrekt og rettidig lønudbetaling
- Rådgivning af ledere og administrative medarbejdere
- Telefonisk dialog med ledere, medarbejdere og diverse samarbejdspartnere
- Fortolkning og udmøntning af overenskomstændringer
- Refusionshåndtering ved fravær
- Understøttelse af ledere i forbindelse med årlige lønforhandlinger
Stillingen er først og fremmest en driftsorienteret administrativ rolle, som kombineres med udviklings- og implementeringsopgaver i tæt samarbejde med kollegaer. Balancen mellem drift og udvikling/implementering vil variere over tid.
Om dig:
Vi forestiller os, at du:
- Har en kontoruddannelse eller tilsvarende baggrund
- Trives med administrative opgaver og har sans for detaljer og regler
- Har lyst til at give dig i kast med udviklings- og implementeringsopgaver
- Har mod på lejlighedsvis at undervise ledere og medarbejdere
- Er en teamplayer, der værdsætter godt samarbejde
Erfaring med løn- og personaleadministration samt kendskab til kommunale overenskomster er en fordel – men ikke et krav.
Om os:
Løn og Personale er en del af den tværgående stabsfunktion Økonomi og Løn, som understøtter hele organisationen. Vi er i øjeblikket 12 lønkonsulenter, en elev og en afdelingsleder. Vi har base i et åbent kontorlandskab på rådhuset i Frederikshavn og samarbejder tæt med øvrige stabsfunktioner.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
- En kultur præget af hjælpsomhed, faglighed og humor
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
Vi anvender KMD Opus Løn og GetOrganized som dokumenthåndteringssystem.
Løn og Personale består af et stærkt fællesskab med gode kollegaer, hvor videndeling er i højsædet. Der er altid plads til humor og personlighed, hvilket bidrager til et godt arbejdsmiljø. Vi støtter hinanden og arbejder sammen for at opnå de bedste resultater.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi afholder samtaler den 26. november 2025.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne afdelingsleder Lone Sørensen, mobil: 5164 8355 eller faglig koordinator Mette Mejlvang Andersen, tlf. 9845 5051.
Tiltrædelse: 1. januar 2026