
Social Media & Event Manager hos Denform
Vil du være ansigtet bag Danmarks hurtigst voksende wellness-brand online og live? Hos Denform leder vi efter en Social Media & Event Manager, der kan fortælle vores historie, engagere vores community og bringe vores brand til live både på sociale medier og til events.
Du bliver den, der får Denforms univers til at leve digitalt, og som binder vores online og offline oplevelser sammen. Du skaber kreativt content, samarbejder med profiler og influencere, og er med til at bygge et stærkt, genkendeligt brandunivers omkring wellness, design og livsstil.
Stillingen er både strategisk og praktisk: Du udvikler ideerne, og du får dem til at ske. Du bliver en nøgleperson i et ambitiøst team, hvor du får stor frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit præg på Denforms brandrejse.
Kernekompetencer
- Kreativ storyteller: Du elsker at fortælle historier, der fanger, inspirerer og bygger relationer.
- Selvkørende og handlekraftig: Du tager initiativ, får tingene til at ske og følger opgaverne hele vejen til mål. Særligt vigtigt under håndtering af events.
- Visuel og æstetisk sans: Du har øje for godt design, stemning og detaljer i både foto og video.
- Struktureret og planlæggende: Du arbejder systematisk med indholdsplaner, events og samarbejder.
- Kommunikativ: Du formidler levende, professionelt og autentisk, både på skrift, i video og i dialog.
- Relationsskaber: Du trives med at samarbejde, både internt og med influencere, partnere og kunder.
Jobopgaver
1. Social Media & Content
- Udarbejde og drive Denforms SoMe-årshjul i samarbejde med brand- og marketingansvarlig.
- Skabe, redigere og publicere content (foto, video og tekst) til Instagram, Facebook og i mindre grad LinkedIn.
- Udvikle Denforms tone of voice og sikre en ensartet brandoplevelse på alle platforme.
- Aktivt besøge kunder og samarbejdspartnere for at skabe content og indsamle historier og anmeldelser.
- Opsøge og koordinere samarbejder med influencere og profiler, herunder giveaways og brand aktiviteter.
- Engagere og opbygge Denforms community gennem dialog, kommentarer og DM’s.
- Rapportere på performance (reach, engagement, følgere og konverteringer).
2. Events & Brandaktiviteter
- Planlægge, koordinere og afvikle events og kundearrangementer.
- Sikre sammenhæng mellem Denforms online univers og oplevelsen på events og i butik.
- Bidrage til udvikling af Denforms kundeklub og kampagner, der styrker relationen til eksisterende kunder.
- Samarbejde tæt med Kunderådgiver-teamet for at samle kundehistorier og feedback til brug i content.
3. Tværgående samarbejde
- Arbejde tæt sammen med salg og E-com for at sikre rød tråd i alle kampagner.
- Understøtte E-com med input til optimering af produktbeskrivelser og storytelling.
- Koordinere med salg og kundeservice ved særlige aktiviteter og nye lanceringer.
Målsætning for stillingen
Som Social Media & Event Manager er dit mål at gøre Denform til et brand, man mærker og ikke bare ser. Du bygger vores digitale univers, skaber autentisk engagement og styrker relationen til både eksisterende og nye kunder. Du omsætter Denforms DNA til levende kommunikation, der inspirerer, engagerer og får flere til at vælge udespa og sauna som en del af deres livsstil.
Løn og vilkår
30.000 – 40.000 kr. pr. måned + pension, afhængigt af erfaring.
Vi søger ikke folk, der leder efter noget midlertidigt. Vi søger folk, der vil med på en vækstrejse.
Hvem er vi
Vi er Denform. Danmarks hurtigst voksende brand inden for wellness og udeliv.
Vi designer og sælger udespa og saunaer til danskerne og vi sætter standarden for kvalitet, design og kundeoplevelsen i branchen.
Denform er et brand med masser af historie, og har siden 1979 drevet en B2B forretning. Men de sidste to år, har vi bygget en B2C afdeling op fra bunden, som nu udgør 60% af virksomhedens samlede omsætning. Vi er et ungt team med højt drive og en stærk kultur, hvor ambitioner og ansvar går hånd i hånd. Vi vil fremad, og vi er ikke bange for at sige det højt. Vores mål er at eje 85 % af det samlede marked for vores produkter i udgangen af 2027.
Hos os får du et job, hvor du kan udvikle dig personligt og fagligt. Du bliver en del af en vækstrejse, hvor du får indsigt i hele værdikæden, fra produktion på vores fabrikker rundt i verden til kundernes oplevelse i butikken.
Du kommer med på udenlandsrejser, messer, events og produkttræning, og du bliver en vigtig del af åbningen af vores nye flagship store i København, hvor vi tager Denform-oplevelsen til et helt nyt niveau.
Vi har frokost- og frugtordning, hvor vi elsker at snakke ideer og visioner sammen.
Hos Denform er du ikke bare en medarbejder. Du er en del af rejsen mod at gøre wellness til en naturlig del af danskernes livsstil.
Ansøgning sendes til: hb@denform.dk