GF Forsikring
Odense NV

Økonomiassistent - GF Forsikring

Har du styr på debet og kredit, og vil du arbejde et sted, hvor formlen for succes er baseret på tillid, passion og en høj professionalisme? Vil du være en del af en organisation, hvor overskud ikke kun deles i excelark og årsrapporter men også med vores 400.000 medlemmer? Og har du både modet og interessen for at dykke ned i nye områder?

Så du er helt sikkert vores nye kollega i Financial Accounting.

Bliv en del af et kompetent finansteam i et uformelt arbejdsmiljø

Vi viser dig vejen ind i maskinrummet i økonomiafdelingen for et forsikringsselskab, hvor du bliver en vigtig medspiller i forskelligartede regnskabsopgaver. Du bliver en del af et kompetent finansteam med dygtige kolleger, der dækker debitor-, kreditor- og lønområdet Vi arbejder tæt sammen og har en uformel omgangstone, og du vil sammen med en eller flere kollegaer varetage de samme opgaver på skift, så vi sikrer, at du altid har en tæt sparringspartner med god mulighed for oplæring i både opgaver og systemer samtidig med, at vi sikrer, at vi har fleksibilitet i hverdagen.

Som økonomiassistent får du reference til teamlederen i Financial Accounting

Som økonomiassistent vil du få til opgave at:

  • Håndtere daglige debitoropgaver – herunder; indbetalinger, inkassohåndtering og bogføring.
  • Håndtere kreditoropgaver – herunder; sende fakturaer i flow, bogføring og betaling.
  • Superbruger i økonomisiden af vores forsikringssystem, TIA, så du bedst muligt kan servicere vores medlemmer og kollegaer pr. tlf. eller mail.
  • Medansvarlig for finanslinket mellem vores investeringssystem og regnskabssystem.
  • Afstemninger og bogføringer i forbindelse med månedsluk.

Du har regnskabserfaring og er nysgerrig på nye processer

Fagligt leder vi efter dig, der har regnskabserfaring, sandsynligvis som debitorbogholder/ kreditorbogholder. Er du desuden 100-meter-mester i L-opslag og HVIS-formler, og har systemkendskab inden for D365, Acubiz, TIA, så er det bestemt en fordel.Vi leder efter dig, hvor du som person har en nysgerrig og proaktiv tilgang til nye opgaver og processer. Vi værdsætter altid nye input ift. vores processer, og hvordan vi løser vores opgaver, så vi forventer, at du proaktivt bidrager hertil.


Du er struktureret og detaljeret i dit arbejde. Og så er du klar på at dele og sparre omkring opgaver og løsning med dine kollegaer.
Din faglige kunnen er fundamentet for succes i jobbet, men det er afgørende, at du kan se dig selv som en del af et uformelt team, hvor vi hver dag arbejder tæt sammen for at lære af hinanden.

Bliv en del af en kultur med tillid, passion og professionalisme som fundament

Du bliver en del af en formålsdrevet organisation med dygtige og engagerede kolleger. Vi er drevet af tre fælles værdier; Tillid, Passion og Professionalisme, som er afgørende for vores fælles succes og evnen til at levere overskud til hinanden og vores medlemmer.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke og har fokus på balancen mellem arbejde og privatliv. Du vil få adgang til særlige medarbejdergoder, herunder forsikringer med rabat, lækker kantineordning, massage i arbejdstiden og forskellige aktivitetsklubber. Vi tilbyder dig desuden et grundigt introforløb, hvor vi giver dig et bredt indblik i GF Forsikring, dine kollegaer og vores virksomhedskultur.

Er du klar til at tage springet ind i et arbejdsmiljø, hvor trivsel går hånd i hånd med faglig og personlig udvikling?

Så send os din ansøgning og CV via linket nedenfor. Vi indkalder til samtaler løbende, og lukker annoncen, når vi har fundet rette kandidat.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder, Ulla Gjerstrup, tlf. 2774 0067.

Arbejdssted: Jernbanevej 65, 5210 Odense.
Forventet opstart: Den 1. december 2025 eller efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig!