Alora ApS
Nørre Alslev

Natglad m/k søges til nattevagtsstilling – 7/7-rul

Vil du være med til at skabe tryghed og ro for en ung dreng med særlige behov – om natten?

Alora søger en medarbejder med pædagogisk baggrund eller relevant erfaring til nattevagt i et af vores unikke botilbud, hvor vi yder omsorg og støtte til unge med autisme og nedsat funktionsniveau. Hos Alora tror vi på, at forudsigelighed, ro og nærvær skaber tryghed. Vi arbejder relationspædagogisk og miljøterapeutisk – altid med respekt for den unges grænser og behov.

Om stillingen

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus. Som nattevagt får du en central rolle i at sikre ro, tryghed og omsorg gennem natten.

Den unge dreng, som har brug for ny nattevagt, vågner typisk 2-3 gange pr. nat og har brug for hjælp, støtte og omsorg til at falde til ro igen. På matriklen er der desuden en sovende rådighedsvagt, som kan tilkaldes ved behov.

Arbejdstiden er 7 dage på, 7 dage fri, med 10-timers vagter.

Dine opgaver

  • Sikre en tryg og rolig nat for den unge.
  • Hjælpe og støtte ved opvågninger.
  • Dokumentation af observationer og hændelser.
  • Bidrage til et stabilt og forudsigeligt miljø.
  • Deltage i møder og faglig sparring.

Vi forestiller os, at du

  • Er pædagog eller har relevant erfaring fra specialområdet.
  • Er rolig, tålmodig og nærværende – særligt i udfordrende situationer.
  • Har en omsorgsfuld og reflekteret tilgang til arbejdet.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde.

Hos Alora får du

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og udvikling.
  • Tæt samarbejde i dedikeret team.
  • Løbende supervision og mulighed for efteruddannelse.
  • En ledelse, der prioriterer omsorg og tryghed – både for de unge og medarbejderne.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingsomfang: Fuldtid, 37 timer i gennemsnit (7/7-rul).
  • Arbejdstid: 10-timers nattevagter
  • Tiltrædelse: 1. december eller snarest muligt.
  • Lokation: Nørre Alslev.
  • Kørekort: Gyldigt kørekort er en fordel.
  • Løn: Efter Aloras lønpolitik.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carl Elmelund på 42 70 70 10.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.