
Vi opnormerer på Langebjerggaard. Vi søger flere uddannede pædagoger eller sygeplejersker til fuldtid med opstart fra 1/1 2026
Vil du gøre en forskel for unge i udvikling?
Her bliver du en del af et fagligt stærkt og hjertevarmt fællesskab, hvor nærvær, struktur og tryghed danner rammen om de unges udvikling.
Et sted med mening
På Langebjerggaard arbejder vi med unge i alderen 12–23 år, der har psykiske, sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige udfordringer. Mange har komplekse problemstillinger som f.eks. tilknytningsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, omsorgssvigt eller ADHD og lette ASF-diagnoser.
Om os
Langebjerggaard er beliggende i naturskønne omgivelser i Vemmelev og rummer 11 pladser, hvoraf 3 er fleksible §107-pladser til midlertidige ophold. Vi arbejder ud fra en mentaliseringbaseret og miljøterapeutisk tilgang, kombineret med en neuroaffektiv forståelsesramme med fokus på nærmeste udviklingszone. Naturen og fællesskabet spiller en central rolle i det pædagogiske arbejde og bruges aktivt som redskaber til trivsel, udvikling og relationel støtte.
Din rolle
Som pædagog indgår du aktivt i den pædagogiske planlægning og i det daglige relationsarbejde med de unge. Du skaber struktur, stabilitet og udvikling gennem nærvær, anerkendelse og tydelighed – og du bringer din faglighed i spil i både samtaler, aktiviteter og refleksioner med de unge. Hos os bliver du en del af et team, hvor faglig sparring, samarbejde og humor går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog eller sygeplejerske og har erfaring fra et opholdssted, botilbud eller en lignende pædagogisk kontekst
- Kan skabe tryghed, relation og struktur omkring de unge
- Arbejder anerkendende, mentaliserende og struktureret
- Har mod på at tage initiativ – gerne med udgangspunkt i aktiviteter omkring et fælles tredje med beboerne
- Er fagligt reflekteret og samarbejdsorienteret
- Har kørekort (kategori B)
Hos os får du:
- En arbejdsplads med værdierne Ordentlighed, Fællesskab, Kompetence og Rummelighed i centrum
- Faglig sparring og ekstern supervision ved Center for Mentalisering
- Intern uddannelse i mentalisering, miljøterapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi
- Løn efter vores lønpolitik, sundhedsforsikring og fokus på trivsel
- Teammøder hver anden uge med faglig udvikling og plads til nye idéer
Arbejdssted: Ormeslevvej 14, 4241 Vemmelev
Stillingen: Fuldtid, 37 timer (dag-, aften- weekend- og døgnvagter)
Klar til nye skridt?
Send din ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Trine Hvid på 6110 3144.
Vi afholder samtaler løbende – så søg allerede i dag!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.