Den Kongelige Samling

Koordinator til møder og arrangementer hos Den Kongelige Samling Koldinghus

Vi har travlt i Den Kongelige Samling – og vi har brug en medarbejder på deltid, som kan være med til at sælge og afvikle arrangementer, møder/konferencer og events. Derfor søger vi en koordinator til Koldinghus. Er det dig? I samarbejde med museets daglige leder og øvrige medarbejdere skal du være med til at planlægge og afvikle konferencer, arrangementer og events for vores gæster.

Du kommer til at samarbejde med mange andre afdelinger i organisationen og med kolleger, der også arbejder med arrangementer på de øvrige slotte i Den Kongelige Samling.

Den Kongelige Samling er organisationen bag museerne på Rosenborg Slot, Amalienborg, Christiansborg Slot, Eremitageslottet og Koldinghus. Alle museer rummer centrale genstande og kunstværker, der fortæller om den danske kongelige historie og giver et enestående indblik i historierne om Danmarks konger og dronninger.

Arbejdsopgaver

  • Besvarelse af kundehenvendelser
  • Udarbejde af skriftlige tilbud og bekræftelser
  • Afvikling og koordinering af events i tæt samarbejde med øvrige kollegaer
  • I samarbejde med kollegaer fra blandt andet Koldinghus og de øvrige slotte vil du være med til udvikling, planlægning og afvikling af møder/konferencer, arrangementer, events samt koncerter
  • Aftaleindgåelse med relevante samarbejdspartnere
  • I perioder opsøgende salgsaktiviteter
  • Besvarelse af receptionstelefon og administrative opgaver

Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring inden for salg og kundeservice, gerne inden for møder, events eller lignende
  • Har en levende interesse for kultur og historie
  • Har stærke koordinerings- og planlægningsevner og sans for detaljer og struktur
  • Kan bevare overblikket
  • Drives af at give vores gæster den bedste service og få alting til at lykkes
  • Har øje for det gode værtskab, nye koncepter og samarbejdsmuligheder
  • Er en dygtig kommunikator, er udadvendt, inddragende
  • Prioriterer at bidrage til at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og har en positiv tilgang til andre mennesker – også i en travl hverdag og tilspidsede situationer
  • Flydende på dansk og også gerne engelsk og tysk

Vi tilbyder

  • Stor indflydelse i et miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt
  • Muligheden for at bidrage til at forme en af landets mest prestigefyldte museumsorganisationer
  • En spændende arbejdsplads i stadig forandring, hvor dine idéer kan inspirere og præge udviklingen
  • En alsidig dagligdag, hvor dit gode humør og personlige initiativ, sammen med os andre, resulterer i et godt arbejdsklima

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og ud fra den enkeltes kvalifikationer, uddannelse og relevant erfaring fra lignende stillinger. Stillingen er deltidsstilling med 20 timer/ugentlig.

For at blive ansat skal du sikkerhedsgodkendes samt fremvise en straffeattest.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan ske til chef for Koldinghus, Edel Clausen. Tlf. 6020 0506. E-mail ec@kosa.dk.

Find information om Den Kongelige Samling på: denkongeligesamling.dk

Send ansøgning og CV via linket "Ansøg" senest 31. oktober 2025. Vi modtager KUN ansøgninger via linket.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.