
CH BYG A/S søger tilbudsleder med ansvar for hele tilbudsprocessen
Vil du tage ejerskab for hele tilbudsprocessen fra første gennemgang af udbudsmateriale til aflevering af det færdige tilbud? Hos CH BYG søger vi en tilbudsleder, der brænder for at skabe solide og konkurrencedygtige tilbud og trives i et miljø, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed er i centrum.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor hver dag byder på spændende opgaver, og hvor beslutninger træffes hurtigt. Du får mulighed for at præge arbejdsgangene, udvikle processer og forme tilbudsstrategier, så de passer til dig og dine kompetencer.
Om rollen
Fra vores kontor i Borup får du ansvaret for at lede og koordinere tilbudsprocessen på hovedentreprise. Du arbejder tæt sammen med øvrige beregnere, projektledere og underentreprenører og sikrer, at vores tilbud afleveres rettidigt, gennemarbejdet og med den rigtige pris, risikoprofil og kvalitet.
Som tilbudsleder har du ikke personaleansvar, men du har det faglige og processuelle ansvar for tilbudssagerne og fungerer som bindeled mellem kalkulation, produktion, bygherre og ledelse.
- Styre hele tilbudsprocessen fra start til slut: Du har overblik over tidsplan, kvalitet og indhold, planlægger tilbuddet strategisk og deltager i tidlige møder med bygherre og rådgivere samt besigtigelser så krav og forventninger omsættes korrekt og effektivt til et gennemarbejdet tilbud.
- Analysere og omsætte udbudsmaterialet til konkrete tilbud: Du vurderer projektets omfang, risici og muligheder, omsætter krav til kalkulation og planlægning og sikrer økonomisk afbalancerede løsninger, præcise prisestimater og overholdelse af budgetrammer.
- Sikre samarbejde og kvalitet i tilbuddet: Du koordinerer input fra beregnere, projektledere, underentreprenører og rådgivere, kvalitetssikrer kalkulationer og tilbudsmateriale og sørger for, at alle fagområders bidrag samles til et sammenhængende og konkurrencedygtigt tilbud.
- Bidrage til løbende forbedringer og erfaringsopsamling: Du samler erfaringer fra afsluttede sager og videreudvikler processer og metoder, så tilbudsarbejdet bliver mere effektivt, og du kan præge strategien for fremtidige tilbud.
Hvad vi tilbyder:
Hos CH BYG får du en rolle med reel indflydelse og stort fagligt spænd. Du bliver en del af et stærkt og erfarent team i en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og samarbejde vægtes højt.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job med ansvar for hele tilbudsprocessen
- En åben og uformel kultur med dygtige kolleger og flade strukturer
- Fleksible arbejdstider og mulighed for faglig og personlig udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår med pension, sundhedsordning og sociale arrangementer
- En hverdag med varierede og komplekse projekter, både nye og historiske, hvor du arbejder tværfagligt med både teknik og økonomi
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring med hovedentreprise og har arbejdet med større og komplekse projekter
- Har indgående kendskab til bygge- og anlægsbranchen og erfaring med kalkulationer af projekter udført i egenproduktion eller som ren byggestyring.
- Har en byggeteknisk uddannelse
- Erfaring med at analysere bygherrens behov og krav ud fra udbudsmateriale, gerne fra større projekter
- Er en stærk netværker- og samarbejdspartner og et kontaktskabende miljø
- Erfaring med kalkulationssystemer som Sigma eller tilsvarende.
Hvem er vi:
CH Byg arbejder med restaurerings- og renoveringsprojekter på tværs af Sjælland. Firmaet blev grundlagt i 2002. Med vores dedikerede team og fokus på kvalitet har vi etableret os som en pålidelig partner inden for byggebranchen. Hos CH BYG arbejder vi målrettet på at skabe en grønnere forretning. Vi arbejder løbende på at optimere brugen af materialer, affaldssortering, genbrug, eldrevne køretøjer og miljøbeskyttelse på byggepladsen. Vi deltager aktivt i den faglige dialog om byggeriets miljøpåvirkning og bidrager til en grøn og retfærdig omstilling af branchen.
Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor vores ansatte føler sig værdsatte og hørt. Med en flad struktur og et stærkt kollegialt fællesskab skaber vi rammerne for trivsel, udvikling og kvalitet i alt, hvad vi gør.
Vi styrer hovedentrepriser for professionelle bygherrer og udfører service- og vedligeholdelsesopgaver gennem rammeaftaler med offentlige institutioner. Vi er stolte af vores specialistviden inden for fredet og bevaringsværdigt byggeri, bl.a. restaureringen af De Gule Stokke i Nyboder og Kommandantgården på Kastellet.
Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV. Du behøver ikke at sende en motiveret ansøgning, men vi opfordrer dig til at inkludere et par linjer i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte adm. Direktør Christina Wiemann på + 45 30 68 31 95 eller skrive på job@chbyg.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.