
Brænder du for FMCG? Og er du superskarp til at sikre kommerciel opfølgning og eksekvering i en travl hverdag? Så er du måske vores nye KAM assistent?
Brænder du for FMCG? Og er du superskarp til at sikre kommerciel opfølgning og eksekvering i en travl hverdag? Så er du måske vores nye KAM assistent?
Fritz Schur Consumer Products er et af Skandinaviens største handelshuse indenfor salg til FMCG. Vi er specialiseret i salg, marketing og distribution af mærkevarer og private label produkter til dagligvarehandlen og andre detailkanaler i både Danmark og det øvrige Europa. Ligeledes producerer vi produkter i egne brands og til private label. Vi repræsenterer en bred vifte af spændende produkter indenfor drikkevarer, husholdning, personlig pleje, babyprodukter og BBQ.
Om jobbet og rollen
Som KAM Assistent bliver du sparringspartner for Business Manager / Key Account Manager i kategorien, hvor du får stor indsigt i alle dele af det kommercielle arbejde, og rig mulighed for at sætte dine erfaringer i spil inden for et bredt spekter af opgaver.
Dit primære ansvarsområde bliver at understøtte forretningsområdet og sikre, at vores kunder, sælgere og kommercielle kollegaer altid har opdaterede materialer ved hånden, uanset om det gælder produkter, kampagner eller analyser. Ligeledes løser du opgaver i tæt samarbejde med vores leverandører og principaler, fx i form af planlægning, rapportering, marketingplaner inkl. SoMe og website i samarbejde med den digitalt ansvarlige.
Om centrale opgaver du skal løse
- Sikre kvaliteten i det daglige samarbejde med vores kunder & leverandører, herunder kampagneoptimering, planlægning, opfølgning, evaluering mv.
- Udarbejdelse og opdatering af materialer til vores salgsstyrke, planlægning af salgstursaktiviteter mv.
- Forecasts samt pris-, konkurrent- og sortimentsanalyser.
- Budgetopfølgning
Du griber de mange bolde, som kastes i luften hver dag, så vores kunder og principaler oplever et effektivt og problemfrit samarbejde med os. Vi øver os hver dag i at blive dygtigere, og vi ser frem til at møde dit skarpe overblik, når du afsøger nye og smartere måder at gøre tingene på.
Om dig og din velkomst hos os
Vi forventer, at du har min. 3 års erfaring inden for FMCG. Du trives med at supportere dine kommercielle kolleger og sætter en ære i at sikre fundamentet, så de står stærkt ude i marken. Din uddannelsesmæssige baggrund understøtter dine erfaringer. Du er talstærk og en haj til Excel. Du er it-stærk og hurtig til at lære nye systemer. Du har gode sproglige kompetencer, taler og skriver dansk på modersmålsniveau og er flydende på engelsk i både skrift og tale.
Vi vil gøre alt for at bakke dig op i dine nye opgaver og sikre, at du bliver en succes. Vi er et passioneret handelshus beliggende i hjertet af København, med engagerede og professionelle kolleger, og byder på et miljø med en åbenhjertig og direkte tone. Et hus hvor der er rig lejlighed til at lære og udvikle sig, og hvor dagene aldrig er ens.
Arbejdstid & -sted
Antal timer: 37 timer / uge
Sted: Fritz Schur Consumer Products A/S, Esplanaden 40, 1263 København K
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til hr@fscp.dk
Send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.