Valdemarskilde Skovdistrikt I/S
Slagelse

Skovarbejder søges til Valdemarskilde Skovdistrikt

Valdemarskilde Skovdistrikt ved Slagelse på Vestsjælland søger en ny skov- og godsarbejder.

Om stillingen

Du skal være med til at få gennemført den plan, vi har lagt for, hvordan vores skov skal se ud om 40 år. Det kræver at du - foruden at kunne arbejde selvstændigt - skal indgå i vores team, der består af skov- og landarbejdere, elever, håndværkere og entreprenører. Derudover vil parkarbejde og bygningsvedligehold, samt traktorkørsel i mindre omfang også kunne indgå som en del af opgaverne.

Om dig

Vi lægger vægt på gode faglige egenskaber, gerne rutine i skovning af stort løvtræ og gerne erfaring med juletræer og pyntegrønt. Vi forestiller os, at du f.eks. er uddannet EUD skovarbejder eller tillært skovarbejder. Du kan også være håndværkeruddannet med ønske om at prøve kræfter i en ny branche. Her vil vi kunne hjælpe med relevante kurser i f.eks. motorsav, skovning mm samt sidemandsoplæring inden for de forskellige arbejdsopgaver.

Personlige egenskaber som selvstændighed, ansvarsfølelse, ordenssans, fleksibilitet samt samarbejdsevne og ikke mindst humor er vigtige.

Om os

Skovdistriktet omfatter knapt 900 ha skov; hovedsagelig løvtræ og med en mindre produktion af juletræer og klippegrønt.

Den daglige drift og ledelse varetages af skovfogeden ved Valdemarskilde Skovdistrikt. Derudover har skovdistriktet et samarbejde med Stiftelsen Sorø Akademi.

Har du brug for en bolig, vil vi kunne hjælpe med at finde en.

Vil du være med?

Send din ansøgning med relevante dokumenter til skovbrug@vkilde.dk inden 15. november 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til skovfoged Emil Andersen Hvid på telefon 20 41 47 43

Vi glæder os til at høre fra dig!


Valdemarskilde, der ligger mellem Slagelse og Sorø, er en klassisk godsejendom på i alt knapt 2.000 ha ligeligt fordelt mellem land- og skovbrug. Landbruget er et planteavlsbrug. Til godset hører desuden ca. 55 ejendomme, der udlejes. Teamet omkring godset består af i alt 12 faste medarbejdere.