Drømmeland
Bagsværd

Supply Chain Planner

Som Supply Planner hos Drømmeland spiller du en central rolle i at sikre, at varerne flyder effektivt gennem hele værdikæde - fra forecast og indkøb til lager og distribution. Du er ansvarlig for præcis lagerplanlægning, container- og ordreflow og for at sikre, at kunderne altid modtager deres produkter til tiden, samtidig med at lagerbeholdning og omkostninger optimeres.

Ansvarsområder

  • Udarbejde og vedligeholde præcise forecasts i tæt samarbejde med Indkøb, Salg og Marketing
  • Planlægge indkøbsbehov baseret på forecasts og historiske data ved hjælp af Navision og Excel
  • Koordinere containerplanlægning og optimere vareflowet fra leverandører til lager
  • Overvåge lagerbeholdning, tilgængelighed og kapacitetsudnyttelse
  • Følge op på leveringspræcision, restordrer og lageromsætningshastighed
  • Sikre korrekte stamdata og høj datakvalitet i ERP-systemet (Navision)
  • Deltage i tværgående projekter og løbende procesforbedringer

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med supply chain planlægning, indkøb og/eller logistik
  • Kendskab til ERP-systemer, gerne Navision
  • Stærke kompetencer i Excel og gerne erfaring med Power BI
  • Analytisk og datadrevet tilgang til planlægning
  • Erfaring med forecasting og lagerstyring

Om Drømmeland

Drømmeland er en veletableret, landsdækkende kæde bestående af 28 forretninger, som tilbyder et bredt udvalg af kvalitetssenge og boligtekstiler fra de bedste mærker. Drømmeland var blandt de første, der introducerede begrebet ”sund søvn” og lærte kunderne om vigtigheden af at sove godt. Virksomheden hviler på stærke værdier med stor respekt for medarbejderne, ligesom der altid stræbes efter gode og professionelle relationer til både kunder, leverandører og andre interessenter.

Drømmeland blev i september 2021 opkøbt af den hollandske sengekæde, Swiss Sense, som har hovedsæde i Uden, Holland. Swiss Sense har med opkøbet af Drømmeland i alt 130 butikker i 5 lande og har derudover egne fabrikker i Asien. Kæden drives ud fra et topprofessionelt koncept og en effektiv organisation med indkøb, kundeservice, salg, markedsføring og administration. Grundlaget er en høj kvalitetsmæssig standard.

Stillingen er en fuldtidsstilling med base i Bagsværd, og med reference til Director for Supply Chain and Logistics.

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV allerede i dag! Vi afholder samtaler løbende, så jo hurtigere du sender, desto bedre.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director for Supply Chain and Logistics, Steffen Lund: sl@droemmeland.dk.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Awring Mahmoud: arh@droemmeland.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.