
Fastansat maskinmester søges til Skoleskibet Georg Stage
Om os
Skoleskibet Georg Stager sejler to togter hvert år og uddanner på hvert togt 63 elever til ubefarne skibassistenter, på den grundlæggende maritime uddannelse. Togterne varer
ca. 20 uger, og togt 1 starter ultimo februar og slutter primo juli. Togt 2 starter medio juli og slutter primo december. Man vil skulle starte med at sejle på togt 1 i 2026 med indlagt afspadsering undervejs.
Som maskinmester er man ansvarlig for den tekniske drift af skibets maskineri og infrastruktur. Derudover skal man undervise eleverne i motorlære, el-lære samt værkstedsfag. Uden for togterne kan der også forventes aktivitet, idet man også er med til planlægning og udførelse af programmeret vedligehold samt dokninger og andre større vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med kaptajn, overstyrmand og den maritime koordinator i land.
Når skibet sejler, har det en fast besætning på ti personer ombord. De skal i dagligdagen samarbejde om at give den bedst mulige uddannelse til vores elever.
Vi forventer, at du
Er uddannet maskinmester eller maskinist med specialisering indenfor søfart, med gyldige sønæringsbeviser og lægeattest for søfarende. Du kan lide at undervise unge mennesker, og du sætter fagligheden højt. Du er i stand til at strukturere din egen hverdag, da du er alene ombord som maskinmester, når skibet sejler.
Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads med plads til alle. Vores grundlæggende filosofi er, at det er vores forskelligheder, der er vores styrke. Derfor prøver vi altid at sammensætte en besætning med så mange facetter som muligt. Hverdagen kan være intens, men du vil i høj grad selv være med til at definere retningen for skolen og skibet.
Vi ønsker at tiltrække dedikerede medarbejdere, der har lyst til at undervise og være rollemodel for de elever, vi uddanner. For at arbejde på den maritime grunduddannelse er det et krav, at du indenfor to års ansættelse gennemfører en grundlæggende pædagogisk uddannelse.
Ansøgningsfrist: 9. november 2025, samtaler forventes afholdt ultimo november
Ansættelsesstart: 23. februar 2026.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.