KVM A/S
Kjellerup

Intern sælger til Betondivisionen

Vil du være den, der skaber ro og retning i et salgssetup, hvor de eksterne sælgere har masser af energi, men også lidt tendens til at være rodehoveder?

Så er rollen som intern sælger i Betondivisionen hos KVM måske lige dig.

KVM designer, producerer og servicerer markedsledende procesteknologier til den globale asfalt- og betonindustri. Vores løsninger udgør fundamentet for uundværlig infrastruktur, og vi oplever stabil vækst og stigende efterspørgsel. Vi søger nu en intern salgsprofil, som kan styrke vores salgsstruktur og samtidig bidrage til at introducere og integrere AI i afdelingen.

Din rolle

Du bliver den strukturelle rygrad i salgsteamet – den, der holder styr på trådene, følger op og sikrer, at intet falder mellem stolene. Du arbejder tæt sammen med vores eksterne Sælgere og Agenter, som er dygtige og passionerede, men også har brug for en kollega, der kan hjælpe med at få systematik og fremdrift ind i hverdagen.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Koordinering og opfølgning på salgsprojekter og kundehenvendelser
  • Udarbejdelse af tilbud og salgsdokumentation
  • Vedligeholdelse af CRM-system og salgsdata
  • Support til eksterne sælgere og kunder
  • Bidrag til salgsstrategi og markedsanalyser
  • Introduktion og anvendelse af AI-værktøjer i salgsarbejdet – både til egne opgaver og som inspiration for teamet

Din base bliver på hovedkontoret i Kjellerup.

Din faglige profil

  • Du har erfaring med salgsstøtte, tilbudsgivning eller kommerciel administration
  • Du er vant til at arbejde digitalt og har konkret erfaring med at bruge AI-værktøjer i dit arbejde – fx til analyse, tekstproduktion, struktur eller kundedialog
  • Du har gode IT-kundskaber og arbejder struktureret
  • Du kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
  • Du har lyst til at lære nyt og dele din viden med kolleger

Din menneskelige profil

Du er samarbejdsorienteret, hjælpsom og har et naturligt servicegen. Du trives med at være bindeled mellem interne og eksterne aktører og har en god fornemmelse for, hvornår der skal følges op og sikres fremdrift. Du har en særlig evne til at skabe ro og overblik – også når tempoet er højt og inputtene mange. Du er nysgerrig og motiveret af at lære nyt – og du bidrager til den gode stemning i teamet med både humor og overskud.

Om KVM

Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere og har alle funktioner in-house: salg, indkøb, konstruktion, kvalitet, udvikling og produktion. Det giver os optimale rammer for produktudvikling og projektledelse. Vi har mere end 65 års erfaring og er kendt for vores skræddersyede løsninger og stærke kunderelationer. Du kan læse mere om os på www.kvm.dk.

Next step

Send venligst målrettet ansøgning og cv via linket "Ansøg" her på siden.

Vi vurderer ansøgere og gennemfører samtaler løbende. Ønsket opstart er snarest muligt. Din henvendelse behandles fortroligt og i henhold til GDPR.

Vi glæder os til at høre fra dig – og håber, du har lyst til at bringe struktur og godt humør ind i vores salgsafdeling.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.