
Smørrebrødsjomfru ... eller kok ... eller andet og bare super god til at lave mad til catering
Jeg søger en medarbejder til vores lille team i Ishøj – hvor vi laver smørrebrød, frokostordninger og festmad. Vi hjælpes ad hele vejen rundt, så ingen har mere eller mindre travlt end andre. Opgaverne varierer fra dag til dag, da der er stor forskel på, hvad vores kunder bestiller til forskellige lejligheder.
Vi søger en kollega, der er udlært indenfor faget! En der kan smøre smørrebrød, anrette koldt – både til hverdag & fest og lettere opgaver i det varme samt måske lave en lækker dessert eller kage.
Vores køkken er samlet således, at vi altid går sammen og ingen står for sig selv med tingene op over ørerne eller ladt i stikken. Man kan altid tale sammen om tingene, mens de produceres.
Vi går meget op i god arbejdsmoral og godt humør – det er trods alt mange timer hver uge, vi skal være sammen, hvor alle skal have en god hverdag.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge – fordelt på 4 hverdage samt hver anden lørdag varierende mellem kl. 6:00 og 16:00.
Fleksibilitet vil være en stor fordel – og det gælder selvfølgelig begge veje!
Løn aftales efter kvalifikationer.
Hvis jeg har skabt din interesse, så ring til mig på 2045 0088 og lad os få en hurtig snak, om vi eventuelt skal mødes og tale mere.
Jeg glæder mig til at høre fra dig 😊
// Sanne Jensen
www.menukort.dk