
Marketingkoordinator til BAT Agrar i Aulum
Vil du være med til at styrke BAT Agrars digitale tilstedeværelse og branding - og arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og jordnærhed går hånd i hånd?
Hos BAT Agrar arbejder vi for at skabe værdi for danske landmænd. Vores kunder er professionelle og passionerede – og det er vi også. Vi synes selv, at vi har verdens dejligste arbejdsplads i Aulum, centralt placeret mellem Herning, Holstebro og Silkeborg, og vi leder nu efter en marketingkoordinator, der vil være med til at fortælle vores historie og styrke vores synlighed.
Om stillingen
Som marketingkoordinator bliver du nøglepersonen i vores kommunikation med kunder og omverden. Du skal være med til at udvikle og eksekvere en marketingplan, der sikrer, at både vores nuværende og kommende kunder husker hvem vi er, og hvad vi kan hjælpe dem med.
Vi har allerede et fantastisk team af produktkonsulenter, et super professionelt servicekontor og de bedste kunder… Vi har også seje drone-piloter og meget god content, men mangler dig til at sætte det hele i system og sikre kontinuitet på de digitale kanaler.
Dine opgaver
- Udarbejde og eksekvere content til sociale medier (primært Facebook)
- Booste vores SoMe-kanaler – både organisk og via betalt annoncering
- Løbende koordinering med salgsteamet og ledelsen ift. kampagner og særlige indsatser
- Planlægge og koordinere deltagelse i messer og events
- Varetage administrative opgaver og koordinering i tæt samarbejde med ledelsen (ca. 25% af din tid)
Din profil
- Du har en uddannelsesbaggrund indenfor marketing, kommunikation eller lignende
- Du har dokumenteret erfaring med at skabe resultater indenfor både organisk og betalt digital markedsføring
- Du har flair for visuel kommunikation og storytelling
- Du arbejder struktureret og kan omsætte idéer til handling
- Du er superbruger indenfor visuelle værktøjer, Office-pakken m.m.
Du er klar til at møde ind på kontoret i Aulum for at være en del af fællesskabet og opsnappe det gode ’content’. Du behøver ikke at vide en masse om landbrug allerede, men vi forventer at du har lyst til at sætte dig ind i branchen, og er klar til at tage med i stald og mark for at få de gode ’shots’.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en nyoprettet stilling i en virksomhed, hvor din indsats vil kunne ses og mærkes fra dag et, og hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på rollen og dine ansvarsområder. Hos os er der ikke langt rundt på gangene. Vi er ca. 35 kolleger, som også løbende mødes til sociale arrangementer, torsdagsbar og formiddagskaffe.
Lyder det som noget for dig?
Skynd dig at sende dit CV til Jobindex senest d. 15.11.2025. Alle kandidater der søger igennem Jobindex, kan forvente at modtage kvittering og status på processen løbende. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, og benytter tests i udvælgelsen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Direktør Anja Egede Mikkelsen på anja.mikkelsen@bat-agrar.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.