
Project Quality Manager / Quality Assurance Responsible
Vil du være A&H Medicals nye Project Quality Manager / Quality Assurance Responsible og har du lyst til at arbejde i en succesfuld virksomhed, som prioriterer professionalisme højt?
Om A&H Medical A/S
A&H Medical A/S er en førende leverandør af udstyr, rådgivning, ingeniørarbejde og installationsservice til pharma-, healthcare- og forskningsindustrien i Danmark og Norden. Vi tilbyder komplette turnkey-løsninger, hvor vi tager ansvar for hele processen – fra udstyr og installation til validering og support efter levering. Vores løsninger er kendetegnet ved høj teknisk ekspertise, pålidelighed og fuld compliance med gældende standarder og lovgivning.
Stillingen
Som Project Quality Manager / Quality Assurance Responsible får du det overordnede ansvar for kvalitetssikringen i vores projekter – fra tilbudsfasen og gennem hele projektforløbet til endelig aflevering. Du vil især stå for udarbejdelse af projektkvalitetsplaner, testprotokoller og rapporter samt sikre, at projekterne lever op til både vores QMS-system og projektkvalitetsplanen gennem hele processen, herunder FAT og SAT. Du bliver en nøgleperson hos A&H Medical og får stor indflydelse på både processer og resultater.
Dine primære ansvarsområder:
- Sikre at alle projekter lever op til A&H Medicals og kundernes kvalitetskrav samt gældende lovgivning.
- Udvikle, implementere og vedligeholde kvalitetsstyringssystemer (QMS) og projektkvalitetsplaner (SQP’er).
- Planlægge og gennemføre interne og eksterne audits samt sikre opfølgning på afvigelser.
- Deltage i risikovurderinger, valideringsaktiviteter samt udarbejde dokumentation i samarbejde med vores underleverandører.
- Drive løbende forbedringer og sikre læring på tværs af projekter.
- Træne og vejlede teamet hos A&H Medical i kvalitetsprocesser og compliance.
Din profil:
- Relevant uddannelse (ingeniør, cand.scient., farmaceut eller lignende).
- Minimum 2-5 års erfaring med QA eller PQM i medicinal-, healthcare- eller procesindustrien – gerne med projektansvar.
- Solidt kendskab til GMP og ISO 9001, ISO 14001, samt erfaring med audits og myndighedskrav.
- Erfaring med implementering og vedligeholdelse af QMS.
- Struktureret, analytisk og løsningsorienteret tilgang.
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- En central rolle i en virksomhed med stærk vækst og høj faglighed.
- Mulighed for at præge kvalitetsarbejdet og udvikle processer.
- Et engageret og tværfagligt team med kort vej fra idé til handling.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Pension og sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontakt:
Send dit CV inklusiv kort motivation for at søge stillingen via Ansøg-knappen. Send dit CV senest d. 14. november 2025. Opstart snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaus Vognbjerg, Quality Manager, på tlf. +45 2710 7250 eller Laura Goldschmidt, Project Manager, på tlf. +45 2542 2270.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.