MC Tag A/S
Skødstrup

Serviceleder

Vil du være vores nye kollega i serviceafdelingen??

Har du erfaring fra byggeri? Brænder du for høj håndværksmæssig kvalitet, effektiv kundeservice og for at være den, der har den?

Har du erfaring med at prissætte spjældopgaver, og det der er større? Så håber vi at have fanget din interesse!

MC TAG er MEGET MERE END TAG!

Med både tag-, projekt- og serviceafdeling spænder vi bredt og udfører opgaver fra kælder til kvist – både indvendigt og udvendigt. Vores 3 seje serviceledere mangler en kollega, og vi søger derfor en engageret og selvstændig serviceleder, som via overblik, proaktivitet og præcis og venlig kommunikation ift. både kunder og kolleger, kan bidrage til at opnå afdelingens målsætning.

Som serviceleder hos MC TAG vil du komme til at arbejde med en meget bred vifte af håndværksmæssige kundeopgaver. Det er derfor vigtigt, at du trives med en omskiftelig arbejdsdag, og at du motiveres af at yde den bedst mulige kundeoplevelse uanset opgavestørrelse.

MC TAG er en ejerledet tømrervirksomhed med mere end snart 30 års erfaring

Hovedkontoret er beliggende i Skødstrup, som er centrum for det østjyske markedsområde.

Vi er kendt for ”Det bedste tag over hovedet – overhovedet”, men med bl.a. egne tømrere, murere, tag- og papdækkere udfører vi mange andre håndværksmæssige opgaver for både private og erhvervskunder.

Ordentlighed er vores hovedfokus i alt, hvad vi foretager os – lige fra det gode og solide håndværk til den positive kundekontakt og det sunde arbejdsmiljø.

Vi tror på, at arbejdsglæde og humor kan mærkes igennem hele organisationen og helt ud til kunden. Som ansat i MC TAG bliver du en vigtig og synlig del af et passioneret team på 75+ medarbejdere, som sammen arbejder på at yde den bedst mulige kundeservice hver eneste dag.

Vi er en stor MC TAG-familie, som passer godt på hinanden uanset jobfunktion, og vi vil gå langt for at facilitere, at den enkelte medarbejders arbejds- og privatliv er i balance.

Interesseret i at høre mere? Så tøv ikke række ud til Økonomichef Janni Hjøllund på jahj@mctag.dk. Er du klar til at søge stillingen så gøres dette via linket "Ansøg" på denne side. Send dit cv sammen med en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesstart er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.