Tjellesen Max Jenne A/S
Vejle eller Taastrup

Farmakonom med interesse for logistik

Har du kendskab til apoteksbranchen? Har du interesse for logistik? Brænder du for en LEAN-baseret tilgang til lagerstyring og optimering? Og kan du kombinere din tekniske kunnen med excellent service til kunderne?

Så er det måske dig vi leder efter.

Som medicinalgrossist og distributør er TMJ centralt placeret i forsyningskæden af lægemidler mellem producenten og detailleddet og er dermed en del af et betydningsfuldt nationalt og internationalt miljø.

Vi leverer varer og ydelser til de danske apoteker og sygehusapoteker på daglig basis, og vi tilbyder løsninger og koncepter, der skaber merværdi for vores samarbejdspartnere.

Jobbet:

I vores afdeling for varebestillingsoptimering (VBO Plus) er vi en rådgivende samarbejdspartner på apotekets logistik. Vi varetager dagligt alle opgaver under VBO Plus funktionen.

Afdelingens opgaver består i at optimere apotekernes logistik- og indkøbssystem og samtidig sikre, at indgåede aftaler og forpligtigelser bliver overholdt. Som VBO Plus konsulent har du stor kontakt med personalet på apoteker, hvor du fungerer som sparringspartner. Du har ligeledes stor kontaktflade til kollegaer i TMJ.

Teamet er fordelt på vores adresser i Vejle og Taastrup. Din arbejdsplads kan være enten i Vejle eller Taastrup, alt efter din bopæl.

Vi søger en kollega til at indgå i vores team af VBO konsulenter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse for indkøb og lagerstyring
  • Har erfaring med logistik på apoteket
  • Er fortrolig med IT og MS Office-pakken
  • Ser muligheder og løsninger
  • Er fleksibel og samarbejdende
  • Er positiv og med smittende humør
  • Trives med en travl hverdag med udfordringer og er dit ansvar bevidst
  • Finder det sjovt og udviklende at tage del i forandringer

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstillilng
  • Løn efter kvalifikationer og god pensionsordning
  • Arbejdstid kl. 8-16 med flextid
  • Arbejde ca. hver 6. lørdag

Vi forventer, at du er uddannet farmakonom og er motiveret for at lære nyt.

Vi vil behandle ansøgninger efterhånden som de modtages og løbende invitere relevante kandidater til samtale i hhv. Vejle eller Taastrup. Ansøgningsprocessen lukkes, så snart vi har fundet vores nye kollega, så send din ansøgning i dag. Opstart hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for VBO Plus, Stine Lorenzen på tlf. 30 63 07 66.

Du kan læse mere om os på www.tmj.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.