VF-auktion
Hvidovre

Butiksmedarbejder – hjælp samlere med at finde deres næste skat

Ville du stortrives i en butik, hvor du hver dag ser julelys i øjnene hos dedikerede frimærke- og møntsamlere? Og sætter du pris på en alsidig arbejdsdag med en afslappet stemning og plads til at være sig selv?

Hos os får du:

  • en hverdag med kundekontakt, vareudlevering, sortering og pakning
  • faste arbejdstider mandag-fredag 10-17 og hver anden lørdag 10-13
  • loyale, glade kunder og en nørdet, men hyggelig atmosfære – og ikke mindst kantineordning.

Fra frimærkenørder til nybegyndere – vi har plads til alle

VF-Auktion er Danmarks største frimærkeauktionshus med speciale i frimærker, mønter og modeltog, hvor vi kombinerer personlig kundekontakt med digital auktionsdrift.

Du bliver en del af et team på ca. 15 kolleger, hvor nogle er passionerede samlere og andre bare trives i et godt arbejdsmiljø med god stemning og stabilitet. Og uanset hvilken kategori, du ser dig selv i, har vi plads til dig. De fleste af os har været her i mange år – og vi glæder os til at tage godt imod dig.

Du holder butikken kørende

Du får en central rolle i vores butik, hvor du møder både trofaste kunder og modtager nye indleveringer af samleobjekter. Det giver dig en alsidig hverdag med både kundekontakt og praktiske opgaver.

Du kommer fx til at:

  • stå for udlevering af lot købt via vf-auktion.dk
  • tage imod og registrere nye indleveringer
  • håndtere telefonopkald og mails fra kunder
  • sortere og pakke lot klar til afhentning
  • assistere med lettere regnskabsopgaver.

Vi har egentlig kun 2 krav til dig:

  • Du nyder få vores trofaste kunder til at føle sig hjemme i butikken – og bliver måske endda smittet af deres begejstring.
  • Du er god til at håndtere flere opgaver sideløbende, også hvis du bliver afbrudt af en telefon, der ringer.

Vil du starte din egen samling af gode arbejdsdage?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anders Bodenhoff på tlf. 36160084.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.