
Økonomimedarbejder til ejendomsadministration
Er du en erfaren og selvstændig økonomimedarbejder, som trives med ansvar og gerne vil arbejde med regnskaber for andels- og ejerforeninger? Så er det måske dig, vi søger til vores økonomiafdeling.
Om stillingen
Vi søger en dygtig og struktureret økonomimedarbejder, der har solid erfaring med regnskabsudarbejdelse – gerne fra ejendomsadministration. Du vil få en central rolle i et lille team på tre medarbejdere, hvor vi arbejder tæt sammen om at levere høj kvalitet og service til vores kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af årsregnskaber og budgetter for andelsbolig- og ejerforeninger
- Løbende bogføring, afstemninger og månedsrapporter
- Klargøring af materiale til revisor
- Håndtering af bilag, indbetalinger og øvrige økonomiske opgaver
- Bidrage til optimering af interne arbejdsgange og systemer
Har du erfaring med regnskaber for udlejningsejendomme, er det en stor fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os, at du:
- Har nogle års erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for ejendomsbranchen
- Har solid erfaring med regnskaber, bogføring og økonomiske opgaver
- Er struktureret, detaljeorienteret og trives med deadlines
- Har flair for IT og erfaring med økonomisystemer – kendskab til Vitec en fordel, men ikke et krav
- Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage til fællesskabet i teamet
Vi tilbyder:
- En hverdag i et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø
- Mulighed for stor selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen
- Gode udviklingsmuligheder og sparring med dygtige kolleger
- Ordnede forhold, herunder frokost- og massageordning
- Løn efter kvalifikationer
Om os
Du bliver ansat i en virksomhed med p.t. 27 fantastiske kollegaer, hvoraf de 22 sidder på kontoret med den daglige administration af ca. 160 foreninger m.m. Vi har et godt fællesskab og en god og humoristisk tone med hinanden. Vi er alle engageret i vores arbejde, men nyder også sociale arrangementer herunder bl.a. fælles fredagsmorgenmad.
Du kan læse mere om vores firma på https://wadm.dk/.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til dc@wadm.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorte Christensen på 32 64 46 06 eller 32 64 46 00.
Vi ser frem til at høre fra dig!