Er du praktisk anlagt, serviceminded og trives med mange forskellige opgaver i hverdagen?

Så er du måske den nye servicemedarbejder, vi søger til BTT Bolig.

Hos os får du et job tæt påpraksis og en hverdag med stor variation. Vi driver og vedligeholder flere ejendomme på Sjælland, primært placeret i byområder.

Som teknisk servicemedarbejder bliver du en central del af vores driftsteam. Du får en bred kontaktflade og kommer til at løse alt fra planlagte serviceopgaver til akutte udfordringer.

Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, løsningsorienteret og møder både kollegaer og beboere med et smil.

Dine opgaver (eksempler)

  • Mindre vedligeholdelses- og serviceopgaver på ejendomme
  • Lettere VVS-arbejde, murer og tømrer og indvendige småreparationer
  • Klargøring af lejligheder til nye lejere (maling, rengøring m.m.)
  • Vedligeholdelse af grønne arealer
  • Samarbejde med kollegaer i administration, ejendomskontor og vores in-house håndværkere
  • Sikre service og vedligehold af køretøjer
  • Ad hoc-opgaver og akut assistance, når behovet opstår

Dine kvalifikationer

  • Erfaring fra lignende stilling – med håndværksmæssig baggrund
  • Praktisk erfaring med VVS-opgaver
  • Serviceminded og imødekommende – du kan tale med alle
  • Selvstændig, men samtidig en god holdspiller
  • Gyldigt kørekort (kategori B) og gerne hængerkort
  • Arbejder systematisk og engageret

Hvad vi tilbyder

  • Et varieret job, hvor ingen dage er ens
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og fællesskab
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine håndværksmæssige evner
  • Et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver

Sådan søger du

Vil du vide mere? Kontakt Amanda Lind påtlf. 53 76 21 31.

Send din ansøgning til post@bttbolig.dk senest den 30. november 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!