Dansk El-Forbund, Afdeling Vestsjælland
Roskilde

Faglig konsulent til Dansk El-Forbund Vestsjælland

Kan du se dig selv i en fagpolitisk organisation, hvor du i dit daglige arbejde vil gøre en forskel for andre inden for det el-tekniske område, om det er besvarelse af overenskomstmæssige spørgsmål eller faglig sagsbehandling, så er det måske dig vi leder efter!

Som faglig konsulent vil du i din dagligdag være i direkte dialog med vores medlemmer, indgå i et team der vægter samarbejde på kontoret såvel som resten af organisationen højt, vil stå overfor problemstillinger hvor det forventes, at du kan søge pragmatiske løsninger.

Erfaring med fagpolitisk arbejde vil være et plus, men ikke et must. Det er til gengæld vigtigt, at du interesserer dig for forhandlingsdynamik, at du trives ved konstruktive interessebaserede forhandlinger, samt evner at etablere tillidsbaserede relationer som fundament for forhandling.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores politisk valgte ledelse, konsulenter og øvrige kolleger i huset samt en række engagerede tillidsvalgte uden for huset. Det er vigtigt, at du har en afklaret holdning til fagbevægelsen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være centreret om fagligsagsbehandling og general medlemsservice.

Det er en fordel hvis du:

  • Er fortrolig med overenskomster.
  • Er eller har været tillidsrepræsentant.
  • Er stærk i Office Pakken.
  • Er uddannet elektriker.

Det er et krav at:

  • Du er fagpolitisk nysgerrig.
  • Du skal kunne holde hovedet koldt i en til tider hektisk hverdag.
  • Være i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Du har kørekort samt er villig til at stille egen bil til rådighed.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job, der giver mening.
  • At blive del af et stærkt fællesskab, der kæmper for all på det el-tekniske område.
  • Rum til sparring, udvikling og mulighed for efteruddannelse.
  • Velordnede ansættelsesforhold på en arbejdsplads med en uformel omgangsform og højt aktivitetsniveau.
  • En positiv arbejdspladskultur med gode, dygtige og engagerede kollegaer som gerne hjælper hinanden.

Ansættelsesdetaljer

  • Primært arbejdssted: Roskilde.
  • Arbejdstid: Jobløn.
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt

Dansk El-Forbund Vestsjælland er en ud af 11 lokalafdelinger i Dansk El-Forbund med en placering i hjertet af Roskilde, afdelingen har over 2.400 medlemmer med en udvikling i den positive retning, kontoret består i dag af en formand, en fagligsekretær, en fagligkonsulent, en A-kassemedarbejder samt en socialrådgiver.

Ansøgningsfrist er d. 4. november 2025, vi forventer ansættelsessamtaler i uge 47.

Ansøgning samt CV sendes via "Ansøg"

Ved yderligere spørgsmål omkring stilling kontakt da afdelingsformand Daniel Eriksen på 93633350.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.