
Ordre- og eksportmedarbejder – bliv en del af vores internationale hverdag
Er du struktureret, serviceminded og har flair for sprog og handel på tværs af grænser?
Vi søger en engageret medarbejder til vores eksportafdeling, som får en central rolle i håndteringen af ordrer til vores kunder i hele Europa – og på sigt også uden for EU.
Wood Repair er en familieejet virksomhed specialiseret i reparationsmaterialer til træindustrien med fokus på brugervenlighed og bæredygtighed. Vores produkter gør det muligt at reparere knaster og revner i træ, så spild minimeres og råvarer udnyttes bedre – f.eks. hos producenter af gulve, vinduer og døre. Vi har en stærk position i Europa og oplever stigende vækst på markeder som USA, Canada og Australien.
Dine opgaver
Som vores nye kollega bliver du ansvarlig for ordrebehandling – fra ordren modtages, til den er afsendt og faktureret. Du bliver bindeleddet mellem kunder, sælgere og lager og sikrer, at vores kunder oplever en professionel og personlig service.
- Behandling og opfølgning på ordrer til eksport
- Kommunikation med kunder og forhandlere på tysk og engelsk (telefon og e-mail)
- Booking af fragt og koordinering med speditører
- Tæt samarbejde med sælgere, lager og øvrige kollegaer omkring ordrer og fragt
- Vedligeholdelse og udtræk af data i Uniconta til optimering og rapportering
- Almindelige kontoropgaver som udarbejdelse af prislister, telefonpasning mv.
Dine kvalifikationer – vi forestiller os, at du:
- Taler og skriver flydende tysk og engelsk
- Er positiv, udadvendt og elsker kundekontakt
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret – også når der er travlt
- Har flair for IT og er lærenem (vi arbejder i Uniconta, SuperOffice og Outlook - oplæring gives)
- Har erfaring med ordrebehandling, logistik eller eksport – eller lysten til at lære det
Dig som person
Vi leder efter en kollega, der trives med at have kontakt til mange forskellige mennesker og kulturer – og som får energi af at skabe gode relationer, hvor kunderne føler sig set og godt behandlet. Du holder af, når der er styr på tingene. Du værdsætter en hverdag, hvor der er plads til både grin og koncentration. Hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen.
Vi tilbyder
Du får en central rolle i vores hverdag og bliver en vigtig del af et team, hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt, og fejrer succeserne sammen. Vi tilbyder en alsidig stilling med stor kontaktflade, hvor du får mulighed for at præge, hvordan vi arbejder og optimerer vores processer.
Du kan være både erfaren eller ny i faget. Det vigtigste er, at du synes opgaverne lyder spændende, og du har lyst til at udvikle dig sammen med os. Vi sørger for grundig oplæring, så du bliver tryg i rollen og fortrolig med vores systemer og procedurer.
Wood Repair som arbejdsplads
Hos os bliver du en del af en familieejet virksomhed med fokus på muligheder, vækst, data, udvikling og trivsel. Vi kender hinanden godt, hjælper hinanden, når der er travlt, og værdsætter et godt grin i løbet af dagen. Vi har fælles morgenmad om fredagen, 10 minutters daglig “frokost-fitness” og sociale arrangementer i vores personaleforening. Du kommer til at arbejde i et åbent kontormiljø.
Vigtigt at vide; Wood Repair er en røgfri arbejdsplads med en lille kontorhund. Disse to forudsætninger, skal tælle som et plus, fremfor et minus for vores kommende kollega.
Ansøgningsprocess
Hvis det lyder som noget for dig, så send dit CV til nini@boeghconsult.dk sammen med en mail, hvor du fortæller lidt om, hvorfor du har søgt stillingen, og hvorfor du tror, du vil passe godt ind hos os.
Skriv venligst “Ang. stilling som Ordre- og Eksportmedarbejder” i emnefeltet på din mail, så vi let kan se, hvilken stilling du søger.
Har du spørgsmål? Kontakt venligst HR ansvarlig Nini Bøgh Skiffard via ovennævnte e-mail eller pr. telefon: 2291 3350 mellem 08.00-15.30 (SMS frabedes).
Detaljer om stillingen
Arbejdssted: Charles Lindberghs Vej 6, 9430 Vadum
Ønsket startdato: Januar 2026
Arbejdstid: Fast fremmøde alle hverdage (hjemmearbejde er ikke en mulighed)
Der er mulighed for fleksible arbejdstimer – hvis du ønsker færre end 37 timer, kan der være mulighed for at fastlægge kortere dage.
Løn: Efter kvalifikationer