
Medarbejder til den finansielle sektor – regnskab og backoffice
Har du flair for økonomi og tal, erfaring som revisorassistent, bogholder, bankassistent, advokatsekretær, ejendomsmæglerassistent eller lign. og lyst til spændende nye udfordringer, så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Vi forventer, at du:
- Har en god portion økonomisk forståelse, og er logisk tænkende
- Har erfaring med digital bogføring (vi anvender Uniconta)
- Rutineret bruger af Office-pakken
- Er velformuleret i både skrift og tale
- Er ordensmenneske til fingerspidserne, også når det går stærkt
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at arbejde selvstændigt
- Er et positivt menneske med godt humør og masser af gå-på-mod
- Har lyst til at arbejde i et lille team, hvor du får mulighed for mange berøringsflader
Vort speciale er boliglån til finansiering af fast ejendom, primært til debitorer, der har fået nej i banken. Vi er reguleret af Finanstilsynet og har tilladelse som Ejendomskreditselskab jfr. dansk lovgivning. Firmaet har eksisteret i over 25 år, og udover handel med pantebreve varetager vi administrationen af pantebreve for en række selskaber/investorer.
De primære arbejdsopgaver vil være daglig bogføring i flere selskaber og administrative backoffice-opgaver for handelsfunktionen.
Vi tilbyder:
- Masser af udfordringer og egne ansvarsområder i en lille unik branche
- Tilrettelæggelse af egen arbejdsdag og frihed under ansvar
- Et lille, men godt team med 5 ansatte med høj anciennitet, højt humør og fri omgangstone
- Mulighed for at sætte dit eget aftryk i vores lille ”butik”
- Løn efter kvalifikationer og god pensionsordning
- Røgfrit kontormiljø og fri parkeringsplads i Silkeborg Midtby
Vi påtænker en arbejdstid på 25-30 timer om ugen.
Kan du se dig selv hos os, så send din ansøgning og dit CV til tina@jyskejendomskredit.dk senest den 1. november 2025. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte Tina Rose på tlf. 8724 5203 eller mobil 3027 4676.