Danske Patienter
København K

Projektledere til Nationalt Center for Brugersamarbejde

Har du viden om brugerinddragelse og sundhedsvæsenet? Er du en dygtig og innovativ formidler og stærk i projektledelse? Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der tilbydes fleksibilitet og stilles krav til stærke samarbejdsevner? Og har du lyst til at være i en organisation med fingeren på pulsen i forhold til patienternes ønsker og behov?

Så kan du være en af dem, vi leder efter til to nyoprettede projektlederstillinger i Nationalt Center for Brugersamarbejde.

Om dig

Du har en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse (minimum kandidat- eller masterniveau). Du har for eksempel læst sociologi, folkesundhedsvidenskab eller taget en master, som overbygning på en sundhedsfaglig uddannelse.

I tillæg til din uddannelse kan du genkende dig selv i en eller flere af følgende karakteristika:

  • Viden og erfaring inden for feltet brugerinddragelse
  • Godt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning og aktører
  • Solid erfaring med projektledelse
  • Stærke formidlingskompetencer – både mundtlige og skriftlige
  • Innovativ underviser, gerne både fysisk og virtuelt
  • Ansvarsbevidst og struktureret
  • Gode samarbejdsevner både internt og eksternt, med brugere og sundhedsfaglige aktører

Dine opgaver

For begge stillinger gælder, at man indgår i variationen af opgaver på tværs af centret. Det omhandler f.eks. at:

  • Udvikle, tilrettelægge og undervise på centrets kurser, workshops mv. i hele landet
  • Indgå som projektleder og facilitator i udviklingsprojekter
  • Formidle viden om brugerinddragelse i rapporter, artikler og online
  • Rådgive sundhedsvæsenets aktører om, hvordan de inddrager brugere
  • Indgå i indsamling af viden om brugerinddragelse, herunder gennemgå litteratur
  • Arbejde systematisk med rekruttering og kompetenceudvikling af brugerrepræsentanter

I centret udpeger vi løbende brugerrepræsentanter til råd, brugerpaneler, workshops m.v. Vi vil styrke et gennemprøvet koncept og en klar systematik, som sikrer, at de rette brugere matches med de rette sammenhænge, og at både brugere, sundhedsprofessionelle og myndigheder er fagligt klædt på til et velfungerende samarbejde. For den ene af stillingerne søger vi derfor en person, der har særlige kompetencer og er motiveret for at indgå i opgaver relateret til rekruttering, udvælgelse og uddannelse af brugerrepræsentanter til diverse råd og fora.

Om os

Nationalt Center for Brugersamarbejde er et nationalt, sektoruafhængigt center, som er stiftet og en del af paraplyorganisationen Danske Patienter.

Danske Patienter repræsenterer 109 patient- og pårørendeforeninger. Sammen med vores medlemsorganisationer sætter vi politiske dagsordener og påvirker beslutningstagere ved at skabe og formidle viden om, hvad patienter oplever, ønsker og mener.

Der er cirka 25 medarbejdere ansat i Danske Patienter, som alle brænder for at gøre en forskel for patienter og pårørende, og vi prioriterer at sparre med hinanden og samarbejde om det fælles mål.

I Nationalt Center for Brugersamarbejde vil du blive tilknyttet et fagligt team, som arbejder tæt sammen med de øvrige teams i Danske Patienter. Centrets hovedopgaver er at samle og formidle viden om brugerinddragelse og tilbyde støtte og rådgivning til aktører, der arbejder med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet – for eksempel patient- og pårørendeforeninger, hospitaler, kommuner, almen praksis, universiteter, regioner eller offentlig-private samarbejder.

I de kommende år er der et særligt fokus på brugerinddragelse i forbindelse med de nye sundhedsstrukturer og i udvikling af sundhedsteknologi og personlig medicin. Centret samarbejder derfor aktivt med både kvalitetsmiljøer i regioner og kommuner, forskningsinstitutioner, sundhedsmyndigheder, patient- og pårørendeforeninger og private aktører herom.

Som en del af Danske Patienter får du:

  • Et inkluderende arbejdsmiljø og engagerede kollegaer
  • Gode rammer for både personlig og faglig udvikling
  • En nysgerrig arbejdsplads, der er åben for nye teknologiske muligheder som eks. AI
  • Mulighed for at præge dine opgaver og stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads med stærk fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder mulighed for hjemmearbejde

Praktisk

Stillingerne er begge på fuld tid og vi har kontor centralt i København K.

Ansøgningsfrist er d. 2. november 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Line Riddersholm, Chef for Nationalt Center for Brugersamarbejde på telefon 29 95 47 40 eller e-mail: lr@danskepatienter.dk

Du kan læse mere om Danske Patienter på www.danskepatienter.dk og Nationalt Center for Brugersamarbejde https://danskepatienter.dk/nationalt-center-for-brugersamarbejde

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.