Resino Inks
Ballerup og mulighed for hjemmearbejde

Studentermedhjælp til spændende HR-stilling

Vil du have et studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde bredt med HR – både administration og udvikling – og hvor du kan få stor indflydelse i en travl hverdag med højt humør?

Hos Resino Inks søger vi en engageret studentermedhjælp til vores afdeling for Legal, Compliance og HR. Her vil du få selvstændige opgaver og arbejde tæt sammen med Director for HR – og samtidig opleve, hvordan HR fungerer i en mindre virksomhed med ca. 60 medarbejdere, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor du har mulighed for at få stor indflydelse, fordi dine bidrag hurtigt kan ses i praksis.

Om jobbet

Som studentermedhjælp i HR vil du få en bred vifte af selvstændige opgaver. Du vil få rig mulighed for at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men altid med mulighed for sparring og støtte fra dine nærmeste kolleger. Til at starte med vil du skulle fokusere på GDPR-compliance og blive trænet i virksomhedens GDPR-system.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Støtte til HR-administration, herunder udarbejdelse af ansættelseskontrakter og juridiske dokumenter
  • Drive GDPR-compliance, herunder rollen som superbruger af vores GDPR-compliancesystem, opdatere GDPR-politikker og arbejdet med at sikre overholdelse af reglerne
  • Opdatere medarbejderhåndbog, HR-politikker mv.
  • Bidrag til HR-projekter fx deltage i udvælgelse og implementering af et nyt HR-system
  • Optimering og digitalisering af rekrutterings- og medarbejderprocesser (pre-, on- og offboarding)
  • Håndtere administrative drift- og supportopgaver
  • Ad hoc-opgaver udenfor HR-afdelingen

Om dig

Vi forestiller os, at du læser en relevant uddannelse inden for HR, jura eller lignende – og at du har 2-3 år tilbage af din uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med HR fra en anden virksomhed, men det er ikke et krav.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har grundlæggende kendskab til og interesse for HR fx gennem din uddannelse
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt og kan prioritere i en travl hverdag
  • Er struktureret og kan have mange bolde i luften
  • Er nysgerrig og har mod på at arbejde med både drift og udvikling i HR
  • Kommunikerer klart og venligt – både på dansk og engelsk
  • Trives med at samarbejde tæt med andre, men også kan tage ejerskab for dine egne opgaver

Vi tilbyder

Et studiejob i et team med høj faglighed og godt sammenhold, hvor du får mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt. Du får desuden:

  • Indflydelse på egne opgaver og mulighed for at komme med idéer, der bliver hørt
  • En afdeling med solid ekspertise, hvor vi løfter i flok og deler viden
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og godt kollegaskab
  • Flextidsordning, frokost- og massageordning, sundhedsforsikring og pension
  • Gode transportmuligheder – kun få minutters gang fra Malmparken station

Praktisk

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer pr. uge, med fleksibilitet i eksamensperioder og mulighed for flere timer i ferier.

Vi afholder løbende samtaler, og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director for Legal, Compliance og HR Marie Overskov Dam på mobil 2330 7090.

Vil du læse mere om os som virksomhed? Besøg vores hjemmeside: https://resino-inks.com/

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV – og til at lære dig at kende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.