
Regnskabsmedarbejder til Fund Operations – bliv en del af vores dedikerede team
Har du lyst til at bruge dine evner inden for regnskab og administration, mens du lærer en masse om den daglige gang i et succesfuldt investeringshus?
Så bliv en del af vores dygtige regnskabsteam, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.
Vi er bl.a. ejet af pensionskassen PKA, som tilbyder pension til sygeplejersker, socialpædagoger og sundhedsmedhjælpere m.fl., og afkastet fra vores investeringer går direkte til dem. Det giver rigtig god mening og er meget motiverende.
Velkommen til IIP – et succesfuldt investeringshus
Institutional Investment Partners Denmark (IIP) er et investeringshus for institutionelle og professionelle investorer, der investerer i private fonde. Vi forvalter ca. 100 milliarder kroner primært på vegne af PKA og Lars Larsen Group og rådgiver om investeringer i private equity- og venturefonde.
Vi er i alt 40 medarbejdere, der har kontor i nyistandsatte lokaler på Købmagergade i indre København. Vi arbejder efter værdierne: Passion, Excellence og Integrity. Mød os her.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone, hvor medarbejdernes trivsel er i fokus
Hold styr på den daglige drift af fondene og managementselskabet
Bliv en del af vores regnskabsteam, hvor du sammen med to dygtige kolleger har ansvaret for den daglige drift og administration af vores fonde og managementselskab.
Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst medarbejder, der har lyst til at tage ansvar og bidrage til en effektiv og professionel drift.
Dine primære opgaver
Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i den daglige fondsadministration, herunder:
- indhente kapital fra investorer til investeringer mv.
- oprette investeringer og investorer i fondssystemet Allvue
- bogføre, afstemme og rapportere fra Allvue
- bogføre i e-conomic
- klargøre betalinger til godkendelse
Herudover kommer du blandt andet til at:
- bidrage til kvartals- og årsafslutninger
- stå for likviditetsstyring i fondene
- have kontakt med revisor, depositar og andre samarbejdspartnere
- vedligeholde vores Investorportal
Et regnskabsteam med drive og godt humør
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Vi sætter pris på en uformel tone og et godt grin i hverdagen.
Vi spiser frokost sammen på tværs af afdelinger, og du er naturligvis velkommen til at deltage i vores sociale aktiviteter som fredagsbarer, sommerfest, julefrokost og andre events.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- har 3-5 års erfaring fra en regnskabs-, økonomi- eller backoffice funktion
- har erfaring fra en finansiel virksomhed eller revisionshus, hvor du har opnået solid erfaring med bogføring og afstemning
- har en relevant teoretisk baggrund
- trives med faste driftsopgaver, og formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt
- arbejder struktureret, leverer til tiden og er nysgerrig på fondsadministration
- taler og skriver flydende dansk og engelsk
Vi arbejder dagligt i Allvue og e-conomic. Har du ikke har erfaring med disse systemer, sørger vi naturligvis for at du får en grundig oplæring.
Er du vores nye kollega?
Jobindex varetager rekrutteringsprocessen for denne stilling.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Leader i Fund Operations Louise Mogensen på telefon 23 25 00 88.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtale løbende.
Ansøgningsfristen er den 24. november 2025, og tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den helt rigtige kandidat.
Vær opmærksom på, at vores jobannoncer automatisk bliver oprykket flere gange i annonceringsperioden, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.