
Brænder du for at gøre en forskel? Vi søger engageret dansklærer til Lyngby Friskole!
Lyngby Friskole er en privat friskole med ca. 180 elever fra 0. til 9. klasse. Vi driver en velfungerende skole, vi alle er rigtig stolte af. Vi sætter trivsel og faglighed højt, og gør en dyd ud af at kombinere de to parametre.
Vi søger en ny kollega til vores skønne skole til ansættelse hurtigst muligt.
Hos os er fællesskabet i centrum, og vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de er en del af et stærkt og inkluderende læringsmiljø. Vi lægger vægt på, at alle bidrager og oplever, at deres styrker og idéer er vigtige for gruppen.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring som lærer og har udviklet en pædagogisk tilgang, der inspirerer og motiverer eleverne. Du arbejder bevidst med at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig både fagligt og socialt. Du har blik for at variere undervisningen, så den favner forskellige læringsstile og styrker elevernes nysgerrighed og engagement.
Du har stærke kompetencer i dansk, engelsk og billedkunst, og du formår at gøre undervisningen levende og relevant – uanset fag. Du har lyst til i skoleåret 2026/27 at tage ansvar som klasselærer i indskolingen og bidrage til skolens fællesskab, både i hverdagen og ved fælles aktiviteter. Det er en fordel hvis du har lyst til at tage eleverne til afgangsprøve i billedkunst og kan guide dem trygt gennem processen. Det er vigtigt for os, at du kan motivere og støtte eleverne, så de får en god oplevelse og udvikler deres kreative evner. Du sætter pris på samarbejde, deler gerne dine idéer og erfaringer, og du har blik for at skabe plads til både børn og voksne.
Hos os får du:
- En central rolle i indskolingen med dansk og kommende klasselærerfunktion – samt mulighed for at undervise i engelsk og billedkunst på forskellige årgange.
- En hverdag præget af lave klassekvotienter, motiverede elever og engagerede forældre.
- Et stærkt, forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok og har høje ambitioner på både elevernes og skolens vegne.
- Stor medbestemmelse og mulighed for at sætte dit personlige præg på skolens udvikling.
- Fleksibel arbejdstid med én fast mødedag om ugen (onsdag til kl. 15.30), resten af tiden tilrettelægges efter skemaet.
Sådan bidrager du til fællesskabet på Lyngby Friskole:
- Du deltager aktivt i samarbejdet med kolleger, deler viden og hjælper, når der er brug for det.
- Du er med til at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle føler sig set og hørt – både børn og voksne.
- Du tager initiativ til fælles aktiviteter, bakker op om skolens traditioner og bidrager til at styrke sammenholdet.
- Du går forrest med et positivt mindset og viser, at vi løfter i flok.
- Du er en rollemodel for eleverne, når det gælder respekt, ansvar og fællesskab – og inspirerer dem til selv at tage del i skolens liv.
Praktisk:
Du kan læse mere om vores skole på www.lyngbyfriskole.dk.
Stillingen er på 100%.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest og udvidet børneattest ved ansættelse på skolen.
Send din ansøgning (gerne i ét samlet dokument) via knappen 'Ansøg'. Vi afholder samtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.