
Kommunikations- og markedsføringsmedarbejder til Naboskaber.dk
Om Naboskaber.dk
Naboskaber.dk er en ny digital platform dedikeret til at fremme gode naboskaber, bofællesskaber og grønne boformer.
Vi tror på fællesskabets kraft – og arbejder for en fremtid, hvor bæredygtige boligformer og stærke fællesskaber går hånd i hånd.
Om stillingen
Vi søger en engageret kommunikations- og markedsføringsmedarbejder, der brænder for at formidle historier om fællesskab, bæredygtighed og nye måder at bo på.
Du vil få ansvaret for vores eksterne kommunikation – fra nyhedsmails og sociale medier til pressearbejde og samarbejde med medier. Som en del af et lille og engageret team får du mulighed for at præge både tone, strategi og udtryk.
Samtidig vil du indimellem deltage i planlægning og afvikling af events og arrangementer, hvor vi møder vores brugere og samarbejdspartnere.
Dine opgaver
Primært:
- Udvikle og eksekvere Naboskabers kommunikations- og markedsføringsindsats
- Skrive og udsende nyhedsmails og artikler til vores fællesskab
- Skabe indhold til sociale medier (tekst, billeder, video)
- Udarbejde pressemeddelelser og være i dialog med pressen
- Være med til at forme vores brand og fortælling på tværs af platforme
Sekundært:
- Deltage i planlægning og praktisk gennemførsel af events, workshops og andre aktiviteter
- Bidrage til at skabe gode oplevelser for vores brugere og samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du:
- Er en dygtig og sikker formidler – både skriftligt og visuelt
- Har erfaring med digital kommunikation og sociale medier
- Kan planlægge og følge op på kampagner og kommunikationsaktiviteter
- Trives i et lille, entreprenant miljø med stor frihed og mange muligheder
- Har interesse for – eller måske endda erfaring med – bofællesskaber, grønne fællesskaber eller alternative boformer
Om os
Du bliver en del af et lille, dedikeret team på tre personer, og samtidig en del af et større fællesskab sammen med vores søstervirksomheder Tegnestuen Arken og Naboland, der til også til dagligt arbejder med fællesskaber.
Vi tilbyder
- En selvstændig rolle med masser af ansvar og indflydelse
- En fleksibel hverdag med mulighed for at tilpasse arbejdstiden
- En deltidsstilling på 20-30 timer efter fælles ønsker
- Løn efter kvalifikationer
- En arbejdsplads, hvor værdier, fællesskab og bæredygtighed er omdrejningspunktet
Praktisk
De fleste dage foregår arbejdet inden for normal arbejdstid, men der vil være enkelte eftermiddage/aftener i forbindelse med events eller arrangementer.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i rollen – også selvom du ikke matcher alt på listen – så send en ansøgning til levi@naboskaber.dk.
Fortæl gerne lidt om, hvad du især motiveres af, og hvordan du ser dig selv bidrage til Naboskabers videre udvikling.