SANIBEER
Hvidovre

Servicetekniker til SANIBEER – bliv en del af en grøn vækstrejse

(vi søger i alt 6 nye kolleger – heraf én med ledererfaring)

Vil du være med til at sikre, at øl smager præcis, som bryggerne har tiltænkt – hver gang? Hos SANIBEER har vi udviklet en banebrydende og patenteret løsning til rengøring af fadølsanlæg – helt uden brug af kemikalier.

Vi er i stærk vækst i Danmark, Norden og Europa og søger nu 6 serviceteknikere til vores nye Service Delivery-team. Én af stillingerne er tiltænkt en profil med ledelseserfaring, som kan gå forrest i opbygningen af teamet.

Dine opgaver

Som servicetekniker får du en central rolle i at:

  • Montere og installere SANIBEER-anlæg hos kunder
  • Indkøre og sikre korrekt funktion af vores løsninger
  • Udføre service, vedligehold og fejlfinding
  • Uddanne kunder og samarbejdspartnere i brugen af system og app
  • Opbygge procedurebeskrivelser, procesbeskrivelser og tjeklister på både dansk og engelsk – dette særligt tiltænkt lederrollen men et fælles ansvar

Arbejdssted: Vores hovedkontor i Hvidovre – men størstedelen af arbejdet foregår ude hos kunder.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund (fx VVS’er, elektriker, tømrer eller lignende) og har erfaring med tekniske installationer, gerne fra en lignende stilling som servicetekniker.

Da vi er en mindre virksomhed, er det vigtigt at vi alle hjælper med til at løse dagens opgaver – store som små.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har hænderne godt skruet på og kan finde fejl og løse dem
  • Er mødestabil, robust og serviceorienteret
  • Er udadvendt, tillidsskabende og professionel i din fremtoning
  • Arbejder struktureret og metodisk – men kan også tænke kreativt, når procedurer ikke rækker da langt fra alt er beskrevet endnu hos os
  • Behersker dansk flydende og engelsk på et relativt højt niveau
  • Har kørekort og egen bil

Til lederstillingen søger vi en profil, der har erfaring med at opbygge og udvikle et serviceteam og som trives med både ledelsesopgaver og hands-on teknisk arbejde.

Vi tilbyder

Hos SANIBEER bliver du en del af en ung virksomhed i stærk vækst, hvor du kan være med til at præge både kultur og processer.

Du vil få mulighed for at være en nøglespiller i opbygningen af en international serviceorganisation og skal motiveres af at blive en del af et entreprenant miljø.

Om SANIBEER

SANIBEER er en dansk virksomhed, stiftet i 2020, der har udviklet en patenteret, kemikaliefri rengøringsløsning til fadølsanlæg. Vores teknologi sikrer frisk øl -smag, reducerer tid og omkostninger og skaber et sundere arbejdsmiljø for barpersonale.

Vi samarbejder allerede med flere af Europas førende bryggerier – og vi står nu foran en international vækstrejse.

Læs mere på www.sanibeer.com.

Sådan søger du

SANIBEER har valgt at samarbejde med Nexusmind Search & HR Partner om disse rekrutteringer.

Send din ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gry Hammerborg - mobil 40 61 82 87.

Vi behandler ansøgninger løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.