FOF-Vest
Esbjerg

FOF Aftenskolen søger kursusadministrator

FOF Aftenskolen søger nu en dygtig og struktureret kursusadministrator til vores kontor i Esbjerg. Trives du godt med administrativt arbejde, hvor der er mange bolde i luften, og hvor du også spiller en udadvendt rolle overfor vores kursister, så er du måske vores nye kollega.

Du får en varieret arbejdsdag, har dit eget ansvarsområde og får mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan opgaverne løses. Vi har kontor i et stort og smukt hus i Kongensgade 70, og en af dine opgaver er bl.a. at sørge for, at vores undervisningslokaler står knivskarpt. Vi er 10 fastansatte og 100 timeansatte, tonen er uformel, og vi finder også tid til at hygge os sammen.

Vi forventer, at du:

  • Har overblik, kan arbejde selvstændigt og følger dine opgaver til dørs.
  • Arbejder godt under pres med mange bolde i luften i et kontormiljø, hvor du det ene øjeblik skal hjælpe en kursist over telefonen, og det andet øjeblik har en kursist stående på kontoret.
  • Er imødekommende, smilende og servicemindet.
  • Kan formulere dig klart og professionelt både skriftligt og mundtligt.
  • Har forståelse for forretningsoptimering.
  • Er vant til at bruge forskellige IT-systemer på et niveau, der ligger over gennemsnittet.
  • Er en teamplayer, der sammen med forstanderen, fagkonsulenten og markedsføringskoordinatoren skaber de gode resultater.
  • Bor i Esbjerg og omegn.

Vi kan tilbyde:

  • En dejlig arbejdsplads med både unge og modne kollegaer, hvor der er fart på og humøret er højt.
  • En arbejdsplads i et stort og flot hus i hjertet af Esbjerg.
  • Mulighed for både personlig og faglig udfordring og udvikling.
  • Du bliver en del af FOF-familien i Danmark og deltager bl.a. i det årlige skolemøde.
  • Medarbejderfordele efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer. Løn og pension efter aftale. Tiltrædelses hurtigst muligt, dog senest 1. december 2025.

Ansøgning

Send din ansøgning til forstander Henrik Vej Kastrupsen på hvk@fof-vest.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. oktober 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstanderen på e-mail eller telefon 6120 2001. Vi glæder os til at høre fra dig.