Fonden Øernes Autisme Tilbud Petersdal
Stege

Øernes Autisme Tilbud - Petersdal søger medarbejdere til spændende specialopgaver.

Øernes Autisme Tilbud - Petersdal er et målrettet tilbud til børn, unge og voksne med autisme, etableret i 2004 som en selvejende fond, der drives som socialøkonomisk virksomhed. Vi har flere forskellige afdelinger, heriblandt et børnehus, tre voksenbotilbud, aktivitets- og samværstilbud og STU, et aflastningstilbud, samt et skærmet tilbud.

Målgruppen er unge fra 16 år og opefter med ASF. Som udgangspunkt kan vi modtage unge / voksne, der er moderat fungerende og som befinder sig på et tidligt udviklingstrin. Vi kan modtage unge/ voksne som på baggrund af deres forstyrrelse også oplever en negativ/uhensigtsmæssig adfærd, der kan skabe problemer i hverdagen.

ASF kan optræde sammen med andre handicaps, sygdomme og udviklingsforstyrrelser.
Der vil være stor forskel på hvorledes de unge /voksnes adfærd fremtræder.
Derudover skal der tages hensyn til den enkeltes behov for pleje og omsorg.

STU/Dagtilbud søger en ny kollega.

Petersdals aktivitets- og samværstilbud jvn.fr. § 104 (også kaldet dagtilbud), samt STU, er et tilbud til unge /voksne med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for det autistiske spektrum (ASF). Dagtilbuddet er et særligt tilrettelagt tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og med fokus på områder, der gør sig gældende i et ungdoms- og voksenliv.

Formålet med Petersdal aktivitets- og samværstilbud er at opretholde og skabe en forbedring af de unges /voksnes personlige færdigheder. At skabe en rytme hvor det er naturligt at komme hjemmefra og deltage i aktiviteter. Der vil blive taget udgangspunkt i at fremme selvstændighed, at give mulighed for at være aktivt deltagende i at skabe større indflydelse på eget liv.

Stillingen er på 32 timer – kan dog, hvis der er interesse for det, være på 30 timer

Arbejdstiden ligger typisk på hverdage mellem kl. 7.30-15.

Vi søger især en medarbejder til en ung mand, der ud over autisme også har angstproblematikker. Det gør at han i særdeleshed har brug for personale der møder ham mentaliserende, med et roligt nervesystem og som tålmodigt og professionelt kan guide ham.

Han kan være insisterende i sin kontakt og kommunikation og udadreagerende adfærd kan forekomme.

Ved spørgsmål til denne stilling kontakt afdelingsleder Søren Byder, Tlf. 66 22 69 24

Hus 21 søger to nye kolleger.

Hus 21 er en §107 / §108 boafdeling, hvor der er plads til 4 beboere.

Vi er godkendt til unge / voksne fra 16 år og opefter.

Alle beboere har deres egen lejlighed med bad og køkkenfaciliteter, der er en dejlig have med blandt andet frugttræer og hyggekroge.

Haven bruges flittigt, både til samvær og rekreation, samt som en del af det pædagogiske arbejde i form af havearbejde og hønsehold.

Da der flytter en ny beboer ind, søger vi to nye kolleger til at varetage opgaverne med de unge i huset.

Beboerne i hus 21 er meget forskellige, men fælles for dem er, at de har et væsentligt nedsat funktionsniveau. Der er unge med og uden talesprog og nogen har behov for hjælp til personlig hygiejne.

Selvskade og udadreagerende adfærd kan forekomme.

Alle beboere har brug for fagprofessionelle der er tydelige, og som hviler godt i eget nervesystem

Vi lægger stor vægt på, at det er de unges hjem, og at vores opgave er, at støtte op omkring deres mulighed for at få et indholdsrigt og udviklende ungdoms- og voksenliv.

Arbejdet foregår ud fra den præmis, at beboerne har brug for forudsigelighed og struktur for at kunne trives og udvikle sig optimalt, samtidig med at vi vægter indflydelse og valg i forhold til eget liv højt. Derfor aftales- og iværksættes nye pædagogiske tiltag altid i et samarbejde mellem beboere og kolleger.

Vores arbejdstider ligger typisk fra kl. 14 – 21 /22 på hverdage, samt hver anden weekend.

Arbejdstiden er på 37 timer.

Der kan dog, hvis det ønskes, aftales en lavere ansættelsesgrad.

Ved spørgsmål til denne stilling,

Kontakt afdelingsleder Lotte Stensgaard, Tlf. 20 60 19 17

Hvis du gerne vil være vores nye kollega, er du velkommen til at fremsende en ansøgning med CV til:

ansogning@petersdal.dk

Mærk ansøgningen med ” STU/Dagtilbud” eller ” Hus 21”

Du kan få mere af vide om os på vores hjemmeside www.petersdal.dk og på vores facebookprofil ”Petersdal”

For alle stillinger gælder:

Du har en uddannelsesbaggrund indenfor det pædagogiske eller det sundhedsfaglige område, såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, SSA, sygeplejerske eller lignende.

  • Du er god til at danne trygge relationer, reflektere og inddrage dine kollegaer i det faglige teamsamarbejde.
  • Du har et roligt nervesystem og hviler godt i dig selv.
  • Du trives i, og vil gerne være medskaber til, et struktureret og forudsigeligt miljø.
  • Du har mod på at bringe dig selv og din faglighed i spil via supervision.
  • Du vil være med til at skabe fundament, og bedst mulige forudsætninger, for glæde og ro til at udvikle sig.
  • Du glædes ved de små udviklingspotentialer og succeser i hverdagen.
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld i forhold til egne handlinger og følger aftalte ting til dørs.
  • Du præsterer på et højt fagligt niveau og er medskabende til at vi har det godt med hinanden imens.
  • Du har gode kommunikative kompetencer, både mundtligt, skriftligt og digitalt.
  • Ren børneattest og straffeattest er en forudsætning.
  • Gyldigt B- kørekort en fordel.

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Dejlige unge mennesker, der netop har brug for dig og din indsats.
  • Stort fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder sikkerhed og tryghed i det nære arbejde med beboerne, hvor høj psykisk belastning kan være en realitet.
  • Et dynamisk arbejde i et til tider travlt miljø, med gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, hvor vi bringer den fælles læring i spil for den fremadrettede indsats.
  • Gode kolleger, der ligesom dig arbejder med udgangspunkt i det hele og individuelle menneske og med fokus på alle kompetencer og udfordringer.
  • Internt autismekursus, samt grundkursus i neuropædagogik.
  • Vi er i færd med at implementere LA2-U. Det bliver du en del af.
  • Konflikthåndtering, brand- og førstehjælpskurser.
  • Faste personale- og udviklingsmøder.
  • Enneagram personlighedsmoduler og supervision.
  • Sundhedsforsikring, arbejdstøj og andre personalegoder.
  • En røgfri arbejdsplads.
  • Overenskomst med Dansk Erhverv og SL.
  • Efter 2 års ansættelse, kan der søges om og lægges en plan for modul diplomuddannelse.
  • Engagerede og dedikerede kolleger, der arbejder på den bedste fælles indsats - i fællesskab kan vi mere.

Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1/12 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist er 7/11 2025.

Samtaler finder sted d. 14/11 og 17/11.