LARS LARSEN GROUP
Silkeborg og mulighed for hjemmearbejde

Treasury Analyst

Er du en ambitiøs og proaktiv holdspiller, der ønsker at arbejde med data, systemer og finansiel risikostyring i et erfarent team hos en af Danmarks største familieejede koncerner? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Treasury Analyst.

Bliv en del af vores Treasury afdeling i Lars Larsen Group A/S

Som Treasury Analyst hos Lars Larsen Group bliver du en del af et stærkt og erfarent team på fire medarbejdere, som har ansvaret for at styre gruppens likviditet, finansiering og risikostyring. Du bliver en del af et kvalitets- og udviklingsorienteret team med fokus på læring og sparring.

Med reference til Director, Head of Treasury og i tæt samarbejde med dit team, får du en nøglerolle i at sikre, at Lars Larsen Group udnytter moderne løsninger og teknologi inden for treasury til fulde. Du får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer i et professionelt, ungt og dynamisk miljø i en global kontekst.

Dine arbejdsområder

  • Styring af finansielle og operationelle risici, herunder daglig likviditetsstyring og cash management
  • Varetagelse og udvikling af treasury-systemer via Microsofts Power Platform (Power Apps, Power Automate, Power BI & SQL)
  • Ad-hoc treasury-relaterede projekter i tæt samarbejde med gruppens interne og eksterne stakeholdere

Er du vores nye kollega?

Uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, hører vi gerne fra dig. Som kollega bidrager du både fagligt og personligt til dit team og til koncernen som helhed. Du sætter pris på samarbejde, og bringer proaktivt dine analytiske kompetencer i spil.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • En relevant økonomisk uddannelse, eksempelvis cand.oecon. eller cand.merc.
  • Erfaring med datahåndtering og analyser, og gerne kendskab til opgaver som cash management eller likviditetsstyring.
  • Det er også en fordel, hvis du har erfaring med SQL og Microsofts Power Platform, men ikke et krav.

Din hverdag hos os

Din hverdag vil byde på afvekslende arbejdsopgaver i krydsfeltet mellem daglig likviditets- og risikostyring samt projektarbejde. Du vil også bidrage til udvikling af processer, systemer, data og rapportering.

Du har en naturlig interesse for de finansielle markeder og anvendelse af ny teknologi, og du ser muligheder i data, automatisering og digitale løsninger. Derudover formidler du komplekse budskaber på en let forståelig måde, både skriftligt og mundtligt.

Om os

Lars Larsen Group A/S blev etableret i 2020 som en koncern-funktion og familiekontor. Koncernen ejer i dag en række selskaber inden for primært møbler og indretning og er en aktiv investor i blandt andet værdipapirer, fonde og ejendomme.

På hovedkontoret er vi knap 100 medarbejdere, som servicerer koncernen ud fra værdierne Købmandskab, Ordentlighed og Vækst. Vi er stolte af vores kultur og arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.

Vi har det sjovt, både når vi er på arbejde og til sociale arrangementer udenfor arbejdstid. Du kan blandt andet se frem til teambuilding-events, DHL-løb, julefrokost m.m.

Ansøgning

Annoncen er et genopslag, og har tidligere været slået op gennem Unique Human Capital (UHC). Rekrutteringen varetages nu af Lars Larsen Group. Har du tidligere ansøgt gennem UHC, beder vi dig sende din ansøgning igen til ovenstående mailadresse for at komme i betragtning til stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV, som du bedes sende til rekruttering@larslarsengroup.com

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at sende en mail til samme adresse. Du kan læse mere om Lars Larsen Group A/S på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn.