
ISS søger en souschef til high-end personalerestaurant til vores kunde i København
Vi søger en souschef med erfaring i ledelse og kantinedrift, med en baggrund i restaurantkøkkenet, til vores attraktive kunde ved Flintholm Station. Vores nuværende souschef er blevet forfremmet til køkkenchef i ISS – derfor søger vi en ny souschef til teamet. Vi er på udkig efter en leder, der kan gå forrest og skabe klar struktur for et hold dygtige og engagerede kokke.
Maden hos vores kunde
Vi laver mad fra bunden, følger sæsonerne og sætter gastronomien lige så højt som sammenholdet. Vi sætter manilamærker på opbakning og holder køleboksen snorlige. De bedste elementer fra restaurantverdenen har vi taget med os ind i vores køkken. Vores frokost serveres tallerkenanrettet, og vi laver mad til ca. 450 gæster dagligt. Ved siden af dette laver vi mødeforplejning og events med kanapéer, tapas, fine dining, højtbelagt smørrebrød og meget mere.
Vi serverer velsmagende mad lavet fra bunden med råvarer af høj kvalitet. Vi driver også en café, hvor vores mødetjener serverer BMO og latte, og hvor vores bager leverer surdejsboller, kardemommesnurrer og cookies.
Rollen som souschef
Som souschef får du ansvaret for, at det daglige arbejde i køkkenet fungerer optimalt, samtidig med at du sætter en klar retning for et køkkenhold på 12 kollegaer. Du brænder for at skabe gastronomiske oplevelser, levere service af høj kvalitet til gæsterne og hjælpe dine kollegaer med at udfolde deres fulde potentiale.
Dine primære opgaver:
- Daglig drift af køkkenet og sikring af, at alt kører effektivt og gnidningsfrit.
- Rolig og fast ledelse af vores dygtige kokke og køkkenmedhjælpere.
- Koordinering og motivation af holdet gennem moderne ledelse.
- Kvalitetssikring af madens smag, præsentation og standarder.
- Oplæring og udvikling af køkkenpersonalet.
- Planlægning af menu, varebestillinger og lagerstyring sammen med køkkenchefen.
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid på hverdage fra kl. 06.30–14.30. Opstart er hurtigst muligt.
Et stort gastronomisk netværk
Som en del af ISS – kan vi i kraft af vores størrelse – og vores erfaring, tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kolleger. Vi vil med glæde hjælpe dig med at sikre faglig udvikling og spændende karriemuligheder.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest d. 20. oktober 2025. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Daniel Duffau på tlf.: 24 92 23 69.
Vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder løbende kandidater til samtale.