Krebs' Skole
København Ø

SFO-leder

Krebs’ Skole er en tosporet skole med ca. 400 elever fra børnehaveklasse til og med 9.klassetrin.

Skolen er grundlagt i 1872 og beliggende i historiske rammer på Østerbro.

Krebs’ Skole vægter et tæt samarbejde mellem skole og hjem og har til formål at give en solid boglig indlæring i en tryg ramme.

Krebs' Skoles fritidsordning tilbydes til elever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Fritidsordningen rummer 160 børn, fordelt på fem grupper, og har til huse i Stockholmsgade nr. 7.

Fritidsordningen har som primært formål at tilbyde børnene et meningsfyldt og lærerigt samvær efter skoletid, hvor de får mulighed for at udvikle sociale og personlige kompetencer under pædagogisk supervision.

Vi har en anerkendende tilgang til barnet, hvilket betyder, at vi respekterer børnenes forskellighed og giver plads til variation og særegenhed.

SFO-lederen refererer til skolens øverste leder. Jobbet er en fuldtidsstilling, som udover at være pædagog i en børnegruppe ca. 17 timer om ugen også indebærer ca. 20 timers ugentlig kontortid, hvor blandt andet følgende opgaver varetages;

Personaleledelse:

  • Strukturering af SFO'ens dagligdag.
  • Ansættelser, herunder MUS-samtaler, vikardækning og trivselssamtaler.
  • Ansvar for SFO’ens personalemøder hver 2-3 uge.
  • Facilitere større arrangementer – ,Bag for en sag´, julefest, sommerfest, etc.

Pædagogisk:

  • Stå til rådighed for forældrekontakt.
  • Planlægge og tage imod nye 0.klasser i august. Deltage i forældremøde for kommende 0.klasser. Deltage i lærermøder fra 0. til 3. klasse.

Administrativt:

  • Samarbejde med skolens administration om SFO’ens drift.
  • Deltage i skolens arbejdsmiljø- og samarbejdsmøder.
  • Deltage i skolens GDPR-gruppe.
  • Vedligeholde SFO’ens hjemmeside.

Tiltrædelse 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Se i øvrigt skolens og SFO’ens hjemmesider.

www.krebs-skole.dk
www.krebssfo.dk

Ansøgning med bilag (CV., eksamensbevis og udtalelser) sendes til:

Krebs’ Skole
E-mail: krebs@krebs-skole.dk
Att: skolebestyrer Mikael Fink – Jensen

Ansættelse og aflønning sker på overenskomstlignende vilkår (Overenskomst for pædagogisk personale ved frie grundskoler).

Ansøgningsfrist 29. oktober 2025.

Krebs’ Skole
Stockholmsgade 5 – 9
2100 København Ø
Telefon: 3525 3939
www.krebs-skole.dk