Samala
Roskilde og Herlufmagle

Vi har en stilling som kombineret pædagog og koordinator ledig

Brænder du for at gøre en forskel for sårbare børn og unge?

Har du både pædagogisk erfaring og evner indenfor koordinering og struktur? Så er du måske den nye nøglespiller, vi søger til Samala Bo- og opholdssted på Midtsjælland. Vi har en stilling som kombineret pædagog og koordinator ledig til hurtig besættelse.

Hos Samala Bo- opholdssted tror vi på, at alle mennesker har ret til at leve et liv med størst mulig selvbestemmelse og være en del af et meningsfuldt fællesskab. Vi tilbyder skærmede og individuelle indsatser til børn og unge med komplekse behov – og vi har brug for dig til at styrke den daglige drift og understøtte vores afdelingsleder i at sikre høj faglighed og sammenhæng i indsatsen.

OM JOBBET:

Som kombineret pædagog og koordinator hos Samala Bo- og opholdssted får du en alsidig og meningsfuld rolle, hvor du både arbejder tæt med borgerne og understøtter den daglige ledelse. Du bliver en central figur i hverdagen, der med faglighed, struktur og nærvær bidrager til at skabe trygge og udviklende rammer for nogle af vores mest sårbare børn og unge.

Vores målgruppe består af børn- og unge med betydelige psykiske udfordringer, som har svært ved at indgå i sociale fællesskaber og klare hverdagen på egen hånd. Nogle udviser udadreagerende adfærd, mens andre kæmper med indadvendthed og selvdestruktive mønstre. Derfor kræver rollen både pædagogisk indsigt og evnen til at skabe ro, overblik og kontinuitet i en kompleks og til tider intens hverdag.

Du vil indgå i den pædagogiske indsats med fokus på relationer, struktur og progression – og samtidig have ansvar for at koordinere opgaver, sikre dokumentation og understøtte afdelingslederen i at holde sammen på trådene. Du bliver en vigtig sparringspartner og kulturbærer, der med overblik og handlekraft bidrager til at omsætte vores værdier og metoder i praksis.

Vi arbejder ud fra en TEACCH-inspireret tilgang og benytter Low Arousal som grundlag for vores pædagogiske praksis. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med autisme og psykiatri, og kan arbejde med lavt stressniveau og høj grad af forudsigelighed. Rollen kræver, at du kan balancere mellem det relationelle og det strukturelle – og trives med at tage ansvar, planlægge og samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.

Dine opgaver:

  • Varetage pædagogiske opgaver i tæt kontakt med vores børn og unge
  • Koordinere daglige indsatser og sikre sammenhæng på tværs af afdelinger
  • Understøtte afdelingslederen med administrative og organisatoriske opgaver
  • Bidrage til dokumentation og samarbejde med eksterne aktører
  • Deltage i faglig udvikling og implementering af metoder som TEACCH og Low Arousal
  • Sikre struktur og overblik i en kompleks og til tider intens hverdag.

Vi forventer, at du

  • Har en pædagogisk uddannelse og erfaring med målgruppen af sårbare børn og unge
  • Har flair for koordinering, struktur og dokumentation
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • Har viden om autisme og gerne erfaring fra psykiatrien
  • Er en stærk kommunikator og samarbejder naturligt med både kolleger og samarbejdspartnere
  • Har energi, vedholdenhed og et varmt hjerte – også når hverdagen er udfordrende.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel
  • Et tæt og loyalt kollegialt fællesskab
  • Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • Faglig sparring og mulighed for udvikling
  • En organisation i vækst med plads til nytænkning
  • En nærværende ledelse, der har tillid til dine kompetencer.

STILLINGEN:

Der er tale om en fuldtidsstilling delt mellem koordinerende opgaver normal indgåelse i vagtplan. Der vil være tiltrædelse efter aftale, men vi ser gerne en hurtig start. Du refererer til afdelingslederen og indgår i et tæt samarbejde med både ledelse og team.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftschef Johnny Hoffmeyer på telefon 30 14 15 87 eller mail joho@samala.dk.

ANSØGNING:

Ansøgningsfrist: 9. november 2025 – send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Husk at angive to referencer.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse indhentes straffeattest, børneattest og referencer.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.