Nimbus Nordic A/S
Herlev

Motion Graphic Designer

Om stillingen

Nimbus® søger lige nu en Motion Graphic Designer med et stærkt øje for film og en bred værktøjskasse. Du bliver en del af vores marketingteam, hvor du sammen med marketingchefen får ansvaret for at udvikle og løfte Nimbus som brand. Vi er lige nu på en rejse, hvor top-class content står i højsædet, og vi har brug for en erfaren medarbejder, der kan være med til at løfte både koncept, kvalitet og omfang.

Ud over klassisk grafisk arbejde vil du også være ansvarlig for film – alt fra motion graphics til kampagnefilm. Du bliver vores fremmeste visuelle ekspert, fordi du står for hele den kreative proces: fra idé og konceptualisering til efterfølgende redigering, klip og farvebearbejdning. Du har derfor både et kreativt øje bag kameraet og en sikker hånd i post-produktion. Du har en stærk sans for det visuelle udtryk og brandets identitet, men du er samtidig nysgerrig og tør udfordre status quo for at skabe innovation.

Dine primære opgaver:

  • Konceptualisere og optage visuelt stærke kampagnefilm og SoMe-videoer
  • Redigere og efterbehandle video med klipning, farvejustering og effekter
  • Udvikle 2D- og 3D-animationer samt motion graphics
  • Designe tryksager som kataloger, flyers og POS-materiale
  • Sikre visuel sammenhæng og brandidentitet på tværs af medier
  • Samarbejde tæt med marketingteamet om ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har 3-5 års erfaring med film, motion design og grafisk arbejde
  • Er vant til at håndtere hele filmprocessen – fra koncept og optagelse til færdigklippet video
  • Har erfaring med Premiere Pro, After Effects, Illustrator, Photoshop og InDesign
  • Har kendskab til 3D (Cinema 4D, Blender eller lignende)
  • Arbejder struktureret, er en selvkørende holdspiller og trives med ansvar
  • Sætter en ære i at levere materiale af høj kvalitet til tiden

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med storytelling, lysopsætning og kameraarbejde
  • Kan navigere i både digitale og analoge formater (web, SoMe, tryk)
  • Er vant til at forholde dig til visuelle identiteter og brand guidelines
  • Har erfaring fra mode- eller livsstilsbranchen

Du får:

  • En nøglerolle i vores marketingteam med stor kreativ indflydelse på Nimbus® CVI
  • En kreativ og inspirerende hverdag med både produktion, koncepter og kampagner
  • Et uformelt miljø med passionerede kolleger og korte beslutningsveje
  • Høj faglighed og plads til udvikling samt mulighed for at præge dine opgaver

Nimbus Nordic A/S er en dansk-ejet virksomhed, der siden 1995 har designet, produceret og solgt high-end firmabeklædning. Vi har en stærk position på markedet og et tæt samarbejde mellem afdelingerne, hvor hjælpsomhed og højt humør går hånd i hånd. Med hovedkontor og showroom i Herlev tilbyder vi en arbejdsplads med korte beslutningsveje og mulighed for at præge dine opgaver. Du bliver en del af et team med høj faglighed og gode kolleger.

Er det dig vi har brug for? Vi holder samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette. Send derfor din portfolio, ansøgning og CV hurtigst muligt via linket "Ansøg". Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emma på: ec@nimbusnordic.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.