
Vil du stå i spidsen for vores lager- og logistikfunktion – og være med til at forme fremtiden?
Hos Beijer Ref Denmark søger vi en Warehouse & Logistics Manager, der brænder for at kombinere drift, udvikling og ledelse – og som vil være med til at sikre, at vi står endnu stærkere i et marked i vækst.
Du får ansvaret for vores lager- og logistikorganisation på tværs af Ballerup, Kolding, Bjert og Aarhus – og bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe et effektivt og fremtidssikret setup, der understøtter hele værdikæden.
Hvad bliver din rolle?
Som Warehouse & Logistics Manager får du en central rolle med både strategisk og operationelt ansvar:
- Ledelse af lagerdriften i Ballerup, Kolding, Bjert og Aarhus – med fokus på effektivitet, sikkerhed og skalerbarhed
- Lede, udvikle og motivere dit team, så vi når både driftsmål og strategiske ambitioner. Teamet består af et engageret team på 16+ medarbejdere inkl. en souschef i Ballerup
- Optimering af lagerlayout, vareflow og processer
- Samarbejde tæt med Sales, Purchase, Masterdata og Finance for at sikre høj leveringssikkerhed og effektiv forecast-håndtering
- Udvikling og opfølgning på KPI’er for performance, servicegrad og omkostningsstyring
- Dialog med transportører og logistikpartnere
- Sikre et stærkt arbejdsmiljø og sikkerhedskultur i tæt samarbejde med HR og AMO
Vi står over for en spændende fremtid, hvor du får en central rolle i at videreudvikle og optimere vores lager- og logistiksetup. Her får du mulighed for at bringe dine idéer i spil og sætte dit præg på løsninger, der skal understøtte vores vækst og sikre høj effektivitet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med lager- og logistikledelse – gerne på flere lokationer – og at du trives med at kombinere strategisk overblik med hands-on ledelse. Du er god til at skabe struktur, motivere dit team og drive forbedringer, der kan mærkes i hele organisationen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med LEAN. I øjeblikket er vi ved at implementere et nyt WMS-system.
Hvad tilbyder vi?
Hos Beijer Ref Denmark får du en ledende rolle med indflydelse, udvikling og mening.
Vi tilbyder:
- En strategisk nøglerolle med stor frihed og mulighed for at præge vores fremtidige logistikstruktur
- Et stærkt og engageret team, hvor samarbejde, udvikling og faglig stolthed driver hverdagen
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En arbejdsplads med kort vej fra idé til handling, og en ledelse der støtter nye initiativer
- Et stærkt og uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt
Din base kan være i Jylland, hvor du ofte vil have din daglige gang, men vigtigst er, at du trives med at være tæt på dine lokationer.
Er det dig, vi leder efter?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende og forventer ansættelsesstart 1. januar 2026.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kontakt Director of Operations Anne-Dorthe Kragh Pedersen på +45 2677 9397.
En del af Beijer Ref koncernen
Beijer Ref Denmark er en del af den børsnoterede svenske koncern Beijer Ref AB.
Beijer Ref er en teknologiorienteret handelskoncern, som gennem merværdiprodukter tilbyder sine kunder konkurrencedygtige løsninger inden for køling, klimastyring og teknisk isolering. Beijer Ref er en af de største kølegrossister i verden og er repræsenteret i 44 lande i Europa, Nordamerika, Afrika og Asien og Oceanien.
I Danmark består Beijer Ref af H. Jessen Jürgensen, Armadan, Insulize og TT Coil – virksomheder, der alle deler ambitionen om at skabe effektive og bæredygtige løsninger til vores kunder.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.