
Økonomiassistent/Økonomiansvarlig
Har du styr på tal, systemer og struktur – og lyst til at spille en central rolle i en ambitiøs køkkenvirksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter.
Velkommen til Designa i Glostrup, København og Hillerød
Hos os handler det ikke kun om køkkener – vi skaber rammerne for livets store og små øjeblikke. Vi brænder for design, funktionalitet og bæredygtighed, og vi lægger lige så stor vægt på det gode samarbejde og ordentlighed i hverdagen.
Om jobbet
Vi søger en engageret og selvkørende økonomiprofil, som vil være med til at sikre, at vores økonomiske processer er lige så solide som vores produkter. Stillingen kan tilpasses i forhold til dine ønsker om deltid eller fuldtid.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Daglig bogføring og fakturering (e-conomic og Fakturafil.dk)
- Afstemning af konti og håndtering af debitorer/kreditorer
- Forberedelse af materiale til kvartalsmøder og årsregnskab
- Økonomisk sparring med ledelsen og bidrag til projekthåndtering
- Økonomistyring på tværs af selskaber og afdelinger
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med bogholderi og økonomistyring – gerne i mindre eller mellemstore virksomheder
- Er fortrolig med e-conomic eller lignende regnskabssystemer
- Er struktureret, ansvarsfuld og arbejder selvstændigt
- Har en nysgerrig og proaktiv tilgang til nye opgaver
- Trives i en hverdag, hvor du får mulighed for at sætte dit præg
Vi tilbyder:
- En fleksibel stilling med mulighed for deltid eller fuldtid
- En hverdag med korte beslutningsveje og stor indflydelse
- Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok
- En virksomhed i udvikling – med fokus på kvalitet, bæredygtighed og ordentlighed
- Arbejdssted i Glostrup – med samarbejde på tværs af vores tre lokationer
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til Peter Ulrichsen på pu@designa-kbh.dk senest 15. november 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter direkte på 22 60 45 01.
Vi afholder samtaler løbende – så tøv ikke med at tage kontakt.
Vi glæder os til at høre fra dig.